Har haft en dejlig dag. Sådan en dag, hvor man føler sig pæn. Hvor man giver mor ret, i stedet for at knurre. Hvor man står op til vækkeuret for at glæde hende. Hvor man gladeligt bakker sidemanden op inden dennes fremlæggelse, hvor man pludrer med alle lærerne, smiler til de nervøse oppe ved tavlen, deler knus og smil ud til højre og venstre. Jeg har følt mig glad og tilpas hele dagen, på trods af småsmerter i maven - pakken er slut for denne gang, avavøvøv...

Var henne og svømme i idræt. Det mest fornuftige påfund fra lærerne gennem hele året. Vi var ikke mange, men fulgtes med P derhen. Burde have ventet på T, men hun gik bare sammen med en anden, jeg tænkte faktisk ikke over det før vi var afsted... P havde glemt badetøj, så vi fik lov at smutte i engelsk og hente min reserve bikini - halvirriterende at hun ser så pokkers godt ud i den, men det tilfredsstillede mig på den anden side enormt: Det er fantastisk at se hende sådan. Glad og smilende og grinende og skør igen, sundere end før. Hun har taget på! Hun har ellers været lige på grænsen til spiseforstyrrelse, spiser næsten ingenting, men nu er hun noget sundere at se på. Det er vidunderligt! :D

Vi to tågede rundt i bassinet og svømmede lidt, men hun svømmer dårligt, så det blev mest til at hænge ved kanten og smutte lidt ned og hilse på bundfliserne når det blev for kedeligt deroppe. Der er noget fascinerende ved at lukke luft ud og ligge 4 meter under alle andre og iagttage lysbølgerne danse og danne mønstre på kroppene langt oppe, se overfladens sølv glitre. Jeg elsker svømmehaller, selvom jeg ironisk nok er hunderæd for hav og fisk:S

Nå, men da de andre var gået blev vi tilbage, P og jeg. Vi overtog en gul luftpølse(kaldte P den) og nogle svømmefødder, og så tossede vi ellers godt og grundigt til ære for vores gravide lærer, der sad og kiggede på kanten. Vi trillede rundt og rundt.

Efter at jeg har været så tæt på hende, efter jeg fortalte om hendes depression og selvmordstanker til lærerne, så hun kom i behandling, har der været noget mellem os - vi er vel veninder, altså, vi ses ikke i fritiden, men vi kan snakke intimt og grine sammen... og når vi ikke siger noget... er der en form for forståelse... den er der bare, vi er der bare, og vi stoler på hinanden. Jeg bliver varm helt ud i tæerne når jeg kan mærke på hendes smil at hun er taknemmelig. At hun faktisk har fået hjælp på grund af mig, selvom hun aldrig har sagt noget om det siden...
Jeg er så lykkelig for at hun får hjælp.

Nu skal jeg snart kreere en æggekage - hurra for karolines køkken:P Så kan mor komme sent hjem fra arbejde uden at bekymre sig om det idag, har lyst til at glæde hende og far. De gør så meget og jeg siger det så sjældent...
Takker gud for mine forældre, de er uden tvivl vidunderlige! uanset hvor trælse de kan være...:D

Qnuzz og glade solskinssmil til alle jer derude!! :D :D