Tirsdag den 16. august 2005

På pennen igen! Jeg har savnet at skrive men mangel på motivation, drive, flow, lyst og overskud har holdt mig helt fra tasterne.

Men NU er der dømt frisk start…eller…jeg prøver igen…eller åhh skal vi nu ikke bare se om jeg ikke kan komme ind i den gode vane igen?!

Min moar befinder sig snart på Nordsøen. På hendes smukke sejlbåd med hendes elskede mand ved hendes side.
Vi har mailet lidt sammen og hun skrev til mig at de havde haft en større krise indbyrdes. Det tror da fanden! De sidste mange måneder har knoklet for at få den båd i vandet og komme af sted på deres store tur. De har selvfølgelig gjort sig tanker om hvordan livet på vandet ville blive, men man mærker jo ikke sådan noget før man står i det!
Pludselig havde de alverdens frihed da fastlandet var lagt bag dem og de kunne slet ikke finde en rytme eller ro.

Men som mor så rigtigt skriver ”nu er vi begge analytisk opdaget, så heldigvis har vi kunne tale det hele igennem og på plads”. Ja til alt held har de klaret den krise til UG (som altid) og nu nyder de livet på vandet.

Jeg har savnet hende frygtelig meget. Jeg var sikker på, at jeg ville komme til at skrive alt for mange mails til hende men der måtte jeg tro om igen! Det var ufatteligt svært at skrive til hende og de første par gange jeg forsøgte, endte det med flere timers vræleri foran skærmen.
Nu føler jeg mig dog mere tryg og har indstillet mig på at mails er vores kontaktform.

Hun ringede til mig sent i går aftes. Hvad kan jeg sige? Det var VIDUNDERLIGT at høre hendes stemme. Jeg har frygtet at dette første opkald fra hende, ville trække tænder ud og at jeg ikke ville være i stand til at tale for bare tuderi, men sådan var det slet ikke. Det var bare dejligt og vi sludrede som vi altid har gjort.

Den samtale kan jeg sgu leve længe på og har skubbet savnet i en mere håndterlig retning.

Jeg skal hjælpe dem med at hitte nogle elektroniske søkort fra en forretning her i city. Hvad er det for et tarveligt ansvar at lægge på mine skuldre??? Jeg er et totalt marine-fjols! Da hun i sin mail beskrev hvad det var de manglede, var jeg sikker på at det var et lille holder til nogle poletter (måske dem man putter i havnebøssen inden man lægger til i havnene). Jeg havde læst forkert og set ”kortplotter” som ”kortpoletter”. Kan du se hvor hurtigt det kan gå galt når man har absolut ingen maritinviden???

Vi blev enige om at hun ville skaffe ALLE informationer om denne plotter så intet kunne gå galt!

Nå det var så deres liv!

Hvad med mit eget?
Jamen store ting er ved at ske. Jeg har tilmeldt mig en uddannelse på en akademisk brevskole og venter nu spændt på at komme i gang.
Jeg ved…at jeg burde gøre mig større anstrengelser for at komme ud og blive ”resocialiseret” (hader det ord! Får mig til at tænke på x-fanger osv) men lige nu føler jeg absolut tryghed ved denne beslutning.

Uhh så er jeg jo lige vendt hjem fra Cypern. En intens, pulserende og VILD uge med min alt-for-single-veninde…men den fortælling venter jeg lidt med. Jeg har lige et par ”WOOOOPAAAA’s” som skal synkes først!