Det er så dejligt....

Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
9 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
8 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
7 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
1 måned, 26 dage siden
Lyst til livet
Halina Abram...
6 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
10 år siden
sulten
Sunstar31
9 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
2 måneder, 29 dage siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 2 måneder siden
S-tog
Tine Sønder ...
10 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
15 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
11 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Det dejlige oktobervejr fortsætter og det er jo et fryd at gå en tur - se de smukke efterårsnuancer, der dukker frem. Naboen kom og spurgte, om jeg ville med ud at gå en tur og det var lige, hvad jeg havde lyst til. Det er så godt for både sjæl og krop med en rask spadseretur og mine træk i højre hofte forsvandt helt, så jeg havde ikke det mindste besvær med at følge med - jeg skal bare sørge for en god udspænding, når jeg er hjemme igen.
Jeg er ved at være i god form, men har også sat min træning op til to gange om ugen, plus varmtvandsgymnastikken, som jeg dyrker.

I aften skal jeg vist ret tidligt i seng. Da jeg tangerer mest til B - menneske og besøgte et andet dejligt og solidarisk B - menneske, hersker der nok ingen tvivl om, at klokken blev ud på de små timer, inden vi sagde godnat. Vore respektive mænd var for længst gået til køjs - men vi to piger havde så meget at snakke om og pludselig sad vi der ved stuebordet og spiste flæskestegsmadder og delte en pilsner til - sådan helt Matador-agtigt - mens snakken gik.

Det blev en dejlig, varm og fortrolig snak og det har jeg det ganske godt med. Min oplevelse heraf - at åbne munden og snakke lige ud af posen og dermed overskride mine egne grænser, havde en god virkning på mig. Jeg sad der overfor en person, som jeg er hel fortrolig med og har fuld tillid til og fortalte netop, hvad der rørte sig i mig. Jeg fandt ud af, at mine tanker og følelser er hel naturlige og jeg oplevede, at de problematiske tanker jeg havde gået og tumlet med blev legaliseret og dermed virkede mere overskuelige, da der først kom ord på.

Det er så dejligt med disse AHA - oplevelser. Det er så dejligt at erfare, at livet er som et løg med mange lag skal på - efterhånden som løget skrælles og lagene falder, kommer man til at kende mere og mere til sin egen person. På den måde kommer jeg frem til, hvad det er for mønstre og overbevisninger jeg har med i rygsækken - få dem frem i lyset og når tiden er inde få sat ord på.

Det varer ikke længe, inden jeg skal over til min søde B - menneske veninde igen. Til denne tid må vi nok lægge bånd på og passe vore sovetider, for hun skal altså være frisk til at passe sit arbejde, mens jeg kan slænge mig på sofaen eller sidde ved computeren og deltage i Pennens debatter.
Vi skal snart ses igen, fordi hun har forkælet mig i højeste grad. Mens vi sad og spiste en dejlig middag, rejste hun sig, slog på glasset og holdt en lille tale for mig, hvorefter jeg fik overrakt en fin sølvgave med sløjfe - meget elegant - indeholdende et gavekort til en ansigtsbehandling. Jeg blev SÅ glad, for det var den bedste og mest dejlige overraskelse - som jeg på ingen måder havde forventet - men som var så dejligt at modtage, fordi jeg ved, at hun gjorde det med 100 procent ægte oprigtighed. Tusind, tusind tak, kære veninde - jeg glæder mig til turen, hvor vi begge skal forkæles ved kosmetologen.

I aften tidligt i seng og i morgen tidligt op for at ordne mange forskellige småting i mit hjem og for at tage til en times god og effektiv træning hos fys. Tirsdag morgen drager jeg nemlig igen ud i den vide verden. Så går turen til Lübeck - en to dages tur - og ih, hvor jeg glæder mig til at opleve turen, byen og samværet med en anden god veninde.

Jeg vil ønske mine læsere en dejlig søndag aften. Pas godt på jer selv.

Hyggehejsa fra en heldig Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det er så dejligt.... er publiceret 09/10-2005 18:34 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.