Tiden går i mit lille univers...

Jeg prøver at følge med, men knæet vil stadig ikke rigtigt som jeg vil. Min fysioterapeut vil have mig til at bruge krykstokken igen for jeg går elendigt og belaster for meget ryggen og det andet ben....! Hun har givet mig apressur de sidste par gange i fyssen. Det har gjort sindsyg ondt, men også hjulpet. det var sgu lige før jeg hang oppe under loftet. I dag har det dog ikke haft den rette effekt, nærmere gjort det værre - hvorfor nu det? Har haft sindsyg ondt siden jeg kom hjem...

Det går fint med Anders. Vi har faktisk været sammen alle weekender i januar og det har gået stille og roligt fremad. Nu kan vi snakke lidt mere end et par dage frem... Så han har faktisk valgt at springe ud i det med begge ben, så nu tager vi det derfra.

Jeg véd heller ikke, om jeg er forelsket, men jeg kan godt lide ham og denne weekend er vi kommet endnu tættere på hinanden. Jeg har været meget ærlig og åben overfor ham og fortalt, hvad jeg gerne vil have og han har lyttet til mig. Det glæder mig for han virkede på nogle områder lidt selvcentreret. Det viser, synes jeg, at han også gerne vil mig...

I går da vi var sammen, mærkede jeg for første gang rigtigt, det der sus når vi kyssede, det føltes vidunderligt og også lidt skræmmende....

Jeg kan høre på ham at han har fortalt mange om mig - familie og kollegaer. jeg har fortalt det til nogle få venner, men ikke min familie... Kan dog ikke finde ud af, om det har en betydning...?

Er dog lidt forundret over nogle ting han fortalte i weekenden. Jeg ved at han er sådan én, hvor andres mening har stor betydning for ham, men jeg havde aldrig forstillet mig at det betyder noget for ham, hvordan de ser på mig...

Han fortalte at han har tænkt over, hvad andre tænker om mig og min hudfarve. Det kom bag på mig for det har jeg aldrig oplevet, én af mine kærester har bekymret sig om før... Han har også tænkt over, hvordan vores eventuelle børn vil komme til at se ud og om de vil blive drillet....!!!

Jeg har aldrig mærket til sådanne ting, så det kom ret meget bag på mig. Han sagde, at jeg ikke måtte misforstå det. Men det bekymre mig, at han tænker sådanne tanker... Jeg har sagt til ham, at når han tænker sådan, så nedgør han faktisk sine egne følelser og valg, for han siger at de følelser han har for mig ikke er "gode nok" eller i orden.... det står selvfølgelig mål med hans lave selvværd, men hvordan skal jeg forholde mig til det...?!

Jeg har ikke mærket til det, vi har godt nok mest været i min lejlighed. Men sidste weekend var vi i biffen og vi har også været ude at spise, hvor han nok ville "kendes" ved mig, så forstå ikke helt "problemet".... det lyder voldsomt, for det er ikke et problem bare en foruroligende samtale mellem to mennesker....