18 år siden

Jeg ville jo bare gerne have en cider

Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
15 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
7 år siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
9 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
15 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
9 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
9 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
1 måned, 8 dage siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
7 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
15 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
8 år siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
5 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
5 år siden
1-09
Halina Abram...
6 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Solen skinner og vi skal være glade. Det skal vi! Kom nu….VÆR’ NU GLAD!!!

Jamen jeg gav det da et forsøg. Jeg hev mig selv op fra min seng af selvmedlidenhed og startede cyklen op (ikke punkteret). Jeg fik ordnet mit og fik en helt enorm lyst til cider. Nej ikke bare cider men RIGTIG CIDER. Så jeg gik på jagt…

Føtex…nej…Ølbutikken…nej men fyren sagde jeg skulle prøve den franske deli. Nu havde jeg lige sat ganen op efter et rigtig skotsk Strongbow men jeg gav det økologiske noget en chance.

Jeg skulle bare ha’ holdt mig til en ukompliceret drik for JØSSES jeg blev sat på den ultimative tålmodighedsprøve i det butik.

Der var 2 damer før mig. Den unge fransk-fanatisk fyr brugte sindssyg lang tid på at beskrive hver og enkelt stykke pølse han havde i sin køler. For hver sagesløse stykke kød skulle der partout fortælles alen-lange historier og gives en milliard gode tips.
Jamen manden var vild med sit job, det var tydeligt men hooooold da kæft. Jeg skulle jo bare have en flaske cider.

Han skar i flæng smagsprøver af pølserne og vi skulle alle sammen smage og derefter skylle ned med hans pomme-juice. Han smagte også selv på alle pølserne og simulerede nærmest en orgasme hver gang.
Da han langede den femte stykke pølse nu med foie gras i midten, var jeg ved at vræle. Selv de andre damer smilede lidt anspændt men tog venligt i mod. Jeg kunne bare ikke og da jeg takkede ned var det som hans ansigt blev ramt af et lyn af fornærmelse. ”Hvorfor ikke?” snærede han og jeg følte mig som verdens ledeste person. Jeg ville jo bare gerne have en flaske cider.

Da damen ENDELIG havde fået hvad hun skulle have og gik derfra med pølseånde og 545 kroner mindre i pungen, var det næste dames tur. Jeg var for alvor begyndt at trippe men turde faktisk ikke forlade forretningen af frygt for fyrens reaktion. Et scenarium udviklede sig inde i mit hoved, hvor jeg jaget løb ned af vejen mens han bandende råbte efter mig. Jeg blev og studerede for tusinde gang hylderne med syltetøj til 50 kroner glasset.

Efter endnu 20 minutter og adskillige smagsprøver (jeg blev denne gang forbigået med et vrissent blik) blev det min tur.

”Ja, jeg ville jo bare gerne have en flaske cider!”
”NÅ!” sagde han hovent ”Jeg troede ellers du ville søge job eller sådan noget…hmm, har du smagt den før?” spurgte han mens han pakkede flasken ind. Jeg forklarede ham at manden nede i ølbutikken havde anbefalet ham og med ét kom et genert grin hen over hans ansigt. ”Er det saaandt? Åh han er sgu så sød ham Jacob”. Han kendte tydeligvis ølbutikken og stod nu drømmende og kiggede ud af vinduet.

Jeg skyndte mig derfra med min cider…ventetiden havde sat sig som en brænd inden i min mave og jeg maste mig hjem gennem skarer af GLADE mennesker som missede solen og hinanden på caféerne.

Nu sidder jeg så olm som jeg kan være når det er værst…og drikker min cider INDENFOR.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg ville jo bare gerne have en cider er publiceret 04/05-2006 18:32 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.