Årrh jeg er bare så pissed lige nu!
Sys altid jeg lægger øre til andres problemer og sorger. Og hvad får man igen? Ikke en skid!
Jeg er simpelthen bare så træt af at det der er MIG bare ikke interesserer andre.
Er det så fordi JEG ikke interesserer dem? Eller fordi de er så optagede af dem selv at de bare ikke kan se ud over deres egen næsetip?
Mit liv har ikke været en dans på roser. Nej, tværtimod i mange tilfælde. Og mit kærlighedsliv har sgu også været fucked konstant!
Har sgu ikke været sammen med nogen fyre der var perfekte eller bare i nærheden af at være det. Det bedste bud er nok ham jeg er sammen med nu. Men vi har da stadig vores problemer og uoverensstemmelser. Og når jeg endelig møder en fyr der er så tæt på perfekt som jeg nok kan komme. Så skal jeg da nok selv fucke det op med min forskruede personlighed!!

Nej jeg er sgu alt andet end perfekt - og dem der kender mig vil nok skrive under på at jeg har et sygeligt temperament!
Og jeg skal konstant kritiseres af familien for ikke at gide være der når min søsters kæreste er der. Ja hvorfor mon?! Han er fucking umoden og bruger ikke tiden på andet end at slikke mine forældre i røven. Det er da for ulideligt!
Og hver gang han og min søster ikke er der, sidder mine forældre også og kritiserer ham. (Mest min far)
Men når jeg så siger at jeg ikke gider komme fordi han også er der, så er det mig der er noget galt med..
Ja undskyld at jeg ikke gider bruge mit liv på at sidde og være vidne til den gang røvslikkeri. For når han er i huset er min far jo pludselig sukkersød - kvalme!!!!! Ja tak!

Og når min søster så siger at hun ikke gider ham mere men alligevel forsvarer ham i alt han gør. Så er der sgu da garanti for at blive vanvittig!!
Hun siger at hun vil flytte fra ham. Og jeg vil da gerne hjælpe hende med at finde et sted at bo. Men sgu ikke før hun kommer og fortæller at hun mener det. For det er ikke første gang hun har luftet tanken...
Nej det er længe siden hun besluttede sig for at gå fra ham. Men det hjælper ikke når hun et øjeblik efter ombestemmer sig fordi hun har ondt af ham...
Ja men man kan bare ikke blive i et forhold fordi man har ondt af den anden...

Eller jo - det kan man jo nok godt, men helt ærligt. Hvad er det for et liv???!!!

Og så er jeg velsignet med den mest egoistiske søster i verden (ja undskyld - men det er du altså...) Hun gider ikke høre om mig, mit liv, mine venner, kæresten eller hans familie. Ja hvad er det så liiiige jeg skal tale om.. Nårh jeg skal slet ikke tale - men lytte...

Jeg er så træt af at jeg hele mit liv (indtil videre ihvertfald) har rendt rundt og været snotforvirret og ikke vidst hvad jeg ville med mit liv. Har taget flere uddannelser for at trække tiden til jeg skulle tage en beslutning, men uden at være blevet klogere. Hvordan finder man ud af hvad man vil??
Helt seriøst - har læst jeg ved ikke hvor mange Hvad kan jeg blive bøger - uden at vide hvad jeg vil blive...

Og nu - ved jeg det endelig. Jeg har endelig fundet ud af hvad jeg vil bruge mit liv på. Og ingen gider høre om det! Alle jeg omgåes er ved at brække sig over at høre på mig... Sådan virker det ihvertfald.
Har ikke engang LYST til at fortælle folk om mine planer og oplevelser mere.

Jeg ved godt at jeg snakker meget. Men er det så underligt når jeg føler at jeg endelig har fundet min plads? Jeg laver noget jeg elsker. Og hvem kan jeg dele det med? Ingen!! Det er hvem jeg kan dele det med!
Føler ikke engang jeg kan skrive om det her mere, for hvem gider også læse det??!!

Men sådan skal det bare være. Nu klapper jeg bare i, og lukker folk ude af den del af mit liv der er MIG.

That's the way it is.

(Ja undskyld den gang mavesurhed jeg fik lukket ud her, men har lige været oppe og skændes - og dette er så resultatet...)