Noget tid er gået og jeg formår ikke at skrive så meget. Min egen dagbog ligger også stille hen på stuebordet. Jeg vil gerne, har mange ord som gerne vil ud men det er som om min hjerne ikke helt kan samle sig og min hånd ikke rigtig vil holde fat om pennen.

For et par dage siden, vendte jeg hjem fra Malaysia. Det var en ret så impulsiv beslutning at rejse væk. Vi havde truet hinanden lidt med, at en januar-ferie ville komme på tale men igen af os troede at det ville kunne lade sig gøre. Det var vel både et pengespørgsmål og tanker om hvorvidt vi ville kunne klare det, ovenpå den nedtur vores forhold havde lidt under. L fik det ikke bedre lige meget hvor meget han prøvede og det stod mere og mere klart for mig, at vi nok måtte skilles eller i hvert fald flytte fra hinanden.

Men heldigvis lukkede vi øjnene og kørte kreditkortet igennem; 3 uger i Malaysia! Jeg fik ”ok” fra jordemor og vi drønede af sted.

3 uger…vi har bare haft det så rart og roligt. L har virket så stærk og det var som om vi begge følte denne ”fredning” os i mellem…noget som vi i den grad har manglet.

Min søster gav mig Louise Hay’s ”Helbred dit liv” med. Jeg har stødt på denne bog så mange gange gennem mit liv, har også begyndt på den flere gange men vist aldrig rigtig været parat til den. På mange måder har det virket for provokerende at omfavne mit liv, som hun kort fortalt opfordrer én til.
Det var lidt med samme modstand jeg tog imod den fra Mims, men havde godt på fornemmelsen at jeg nok heller ikke denne gang ville kunne tage i mod.

L, derimod, han ÅD den på en uge! Den gav ham så ufattelig meget og det der kom ud af hans mund, når han i ny og næ stoppede op og tænkte over det som han læste, overraskede mig så positivt. Han forstod hendes ord og fik han til at åbne øjnene op for så mange gode ting. Hele hans tankegang virkede mere og mere sund og god. Hvor han før kunne lade sig manipulere af ”hans hoved og dets syge tanker”, fik han pludselig styrke til at ryste det af sig. Ikke én dårlig dag havde han, på hele ferien.

Intet godt komme ondt tilbage vel? Jeg tror denne bog har skubbet ham et utal skridt hen i mod noget godt. Måske var han bare parat? Måske Er han parat til at omfavne sit liv og sig selv?

Min baby knokler rundt inde i min mave. Der er nu 2 måneder til han skal se verdens lys og det er, tro det eller ej, så småt begyndt at gå op for mig, at jeg skal være MOR! Jeg har det sgu godt. Malaysia var VARM og jeg måtte også lige igennem et par dage med charmerende elefantfødder med vand i som en konsekvens af den meget lange flytur. Ellers var der ingen problemer.
Jeg sover skidt for tiden men sådan er det.

Udfordringen er at min krop har ændret sig så meget. Jeg kunne ikke vimse rundt og være lækker i bikini og sexlivet er ikke hvad det har været. Men det skal nok komme igen…både vimseriet og sex’en.

Min elskede mor og hendes mand er kommet til Danmark og bliver her indtil sommer. De vil tjene lidt penge så deres jordomsejling kan blive ved. Båden ligger i Portugal og venter på dem.

Studiet ved jeg ikke om jeg fortsætter. Måske skulle jeg bare tage det roligt, være gravid, stor, pustende og afslappet?

Nu må vi se…