Det har været nogle spændende dage. Jeg har været en del i medierne. Det var skræmmende at være i Aftenshowet (man kan stadig se udsendelsen på nettet). Alle var søde, og det hjalp på nervøsiteten. Er helt ør i hovedet. Fik også et par knubs. Anmelderen i Jyllands-Posten var meget hård og synes, hverken min bog var tankevækkende eller morsom. Og at det er synd og skam at bruge papir - og træer på sådan noget. Avs.

Jeg blev ikke så ked af det, som jeg havde frygtet. Bogudvikling havde forberedt mig på, at jeg nok ikke bliver en anmelder-darling. Det er ok - for jeg har netvenner bag mig og de nærmeste. Ved godt at det vurderes som "chick lit" (eller chickshit som en kollega troede, det hed). Og at der er finkulturelt at rynke på næsen af sådan noget. Nogle feminister bryder sig heller ikke om den fokuserede søgen efter den eneste ene. (Forsvarede mig lidt i Politiken i tirsdags.)

Mødte en tidligere kollega, der sagde, jeg havde skabt røre og har lige fået mail fra min første kæreste, der pludselig så mig i tv. Det var mærkeligt! Men ellers er alt ok og lidt stille igen. Det gjorde ikke så ondt som frygtet. Selvom nogle har rynket på næsen, så har familie og venner bakket mig op. Og min nye kæreste.

Jeg fortryder (næsten) ikke, jeg har valgt at springe ud, for jeg tror ikke, det bliver så voldsomt, som jeg havde frygtet. Og mange vidste jo, at jeg bloggede i forbindelse med udgivelsen, hvor de skulle konfronteres. Det har givet pote - i det at jeg har fået tilbudt fast klumme i Femina, hvilket er helt fantastisk for en ung kvinde med skrivegalskab!

Jeg bølger rundt mellem glæde og tristhed. Det er underligt. Min kusine har lige skrevet, at hun virkelig nød bogen og grinte. Men mest af alt, skulle vi have os en snak om, at man ikke behøver at virke så perfekt, for vi er alle usikre indeni. Hun havde set mig som et over-menneske. Og jeg hende. Nu er mine facader nede, og vi kan mødes på lige fod :-)

Har lavet en selvstændig blog, hvor jeg lægger anmeldelser og medieomtale ud: www.spacemermaid1001.dk

Ps. Der er et faktuelle misforståelser i JP, da anmelderen tror, jeg har udvalgt de bedste tekster fra min tid som blogger. "1001 tårs tøsetanker" er kun starten. Det er cirka et år af mit liv som 27 årig. I slutningen af 2004-2005. (Afleverer opfølgeren til august til forlaget - afhængigt af modtagelsen). Andre tror, jeg er 27 år i dag. Det er jeg ikke, jeg er 29 år.