Ved ikke hvad der gjorde det... Men i dag stod det pludselig lysende klart for mig: Jeg er træt af at arbejde i børnehave!
Simpelthen...
Det kan godt være det bare er i dag, der har været en slem dag. For mig, ikke i børnehaven, men bare mit humør i forhold til børnene. Ignorerer det så vidt muligt, børnene har ikke bedt mere om at være der end jeg har, og jeg får endda penge for det, men kan mærke jeg ikke er så entusiastisk mere. Har ikke lyst til at sætte projekter i gang, storglædes ikke over at se et par tumlinger i sjov leg mere (trækker på smilebåndet, men glæde...?)...
Det er nok bare mit humør der slet ikke har været indstillet på børnehave i dag... Men mener nu ikke bare det er i dag jeg har haft det sådan, selvom i dag har været storslem... SUK!!! Jeg vil ind og læse, blive klog, få inspiration, og have lov til at tage tre barnets sygedage, hvis det behov er der, blive syg uden dårlig samvittighed for hvordan dagen mon flasker sig for resten af huset. Vil kunne have en off-dag, uden at føle mig malplaceret og nytteløs på en arbejdsplads, hvor man skal kunne være på og sprudlende hele tiden. Der bliver bare længere og længere mellem de dage, hvor jeg virkelig er på, og ikke bare sådan nogenlunde på...
Men jeg har ikke råd til at tage ind og læse nu... Når Bo engang er færdig med sin uddannelse og tjener lidt mere, og vi forhåbenligt kan finde ud af at bo sammen, og spare udgifterne ved at have hvert vores, så vil jeg læse... Men der går jo nok 1½ år mindst, og det virker bare som en evighed nu...
Mener stadig, at blandt børnehaver arbejder jeg i den bedste af slagsen... Jeg er bare træt af det...