Jeg fik endelig fint besøg i dag.
Min snobbede inspiration og fantasi havde nedladet sig til at besøge mig.
Men fordi DE føler sig finere end andre, så valgte de selvfølgelig at besøge mig mit i arbejdstiden.

Så midt mellem sandart med ristede kantareller og kalvefilet med jordskokkecreme, skulle jeg pludselig igang med papir og blyant. Fordi jeg stoler ikke på min hukommelse. Den er utilregnelig. Den kommer og går som det passer den. Så kan den pludselig huske hvlken spanske klub, der vandt La Primera division og hvem der scorede serjrsmålet (hvilket jeg VIRKELIG ikke går op i!!!), når jeg skal huske hvilken drue husets vin er lavet på.

Men frem med papiret og ignorere mine kollegas undrende øjne.

Men de var nådige i dag og i et godt lune. Hele 3 historier gav de mig og det var de 3 jeg stod og manglede.
Men det eneste de ikke ville, var at give mig resten af den historie jeg er ved at skrive og som volder mig så store kvaler, at min hjerne allerede kan anes, hvis man ser igennem al den afskyelige ørevoks, som ikke lige kom væk under dagens rengøring.

Men nu har jeg stof nok, til at sy en barbiekjole af karat (kaffe!!??).
Jeg har sat mig en deadline. Jeg vil være færdig med min novellesamling inden nytår. "Åndsvagt", siger min mave til mig og modsætter sig som en autonom d. 18 maj 19pølbas.

Men jeg har besluttet mig. Nu skal det være. Nu skal det prøves(igen). Jeg føler mig bedre og har udviklet mig i in skrivestil. Bedre end sidste gang og knap så overmodig.
Sidste gang jeg sendte noget ind, var det digte. Underudviklede digte. Men jeg klagede hele vejen hjem (fra Massachusets). Og jeg fik hvad jeg ville. Kritik!! Som hjalp mig videre i forløbet. Men nu har jeg fundet min niche eller er det Nietzche?? Nå, nej..Gud er død!!!

Overmenneske bliver jeg aldrig og jeg kender vist nok kun een der TROR han er, men det er han altså ikke, hvilket jeg forklarer ham ved hver eneste chance jeg får.

Men min selvtillid har ført mig til dette skridt og jeg tager tingene som de kommer. Jeg synes selv, at jeg har en god idé, men om jeg er ved at skabe noget originalt, tvivler jeg på. Jeg synes, at min idé er spændende. Så må jeg se om jeg kan løfte opgaven.

" Det skal prøves", som den ene lemming sagde til den anden, da den troede at den kunne flyve.

Jeg tror, at jeg har fået indsmigret mig nok til at de to vigtigste "personer" i mit liv har valgt at komme igen og blive et stykke tid.

Og jeg hilser dem selvfølgelig velkommen.

VELKOMMEN!! og disker op med alskens lækkerier og fodmassage(?).

Meeen, hvem ved...måske synes de at det er for koldt og beynder at trække sydpå.
Man ved jo aldrig med de to. Utilregnelige, det er hvad de er.
Mine to primadonnaer.