Dagen igår blev ikke bedre...Han var kropumulig, den lille. Det startede egentlig godt ud om morgnene, med at han ville have MASSER af farvelkys i dagplejen, og med et smil vinkede han "farbiii" (farvel).

Men det ændrede sig, da vi skulle hjem. Han stak af og var ved at springe ud foran en bil, fordi han ikke lige ville følges med mig. Det endte med, at jeg måtte balancere med cykel, varer og en håndtaske størrelse Thor (måtte bære ham i nakken på hans flyverdragt) de sidste 300m hjem. Og madlavningen gik ikke bedre. Han ville være med, men kunne ikke få lov til at stå ved komfuret, da der var "ukontrollerbare" ting på pladerne... Så han kastede om sig med tingene i arrigskab. Jeg greb ham og "kastede" ham ud i gangen, hvor han kunne køle af... Det samme gentog sig ved spisning. Sparkede og slog. Og jeg kunne ikke gøre andet end at holde ham, for ikke han gjorde skade på sig selv..og mig. Jeg skal ikke lige i kort kjole idag med de ben. Blåsorte.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvilken taktik jeg skal bruge for at ændre på det. Om jeg skal ringe og SKÆLDE hans far huden fuld, eller bede om en redegørelse og være Meeegeeeeet sød og rar i telefonen. Jeg ved ikke....JEG VED IKKE!!!!

Så jeg ringede til mine forældre og GRÆD. Det hjælper at have nogen man kan sige: JEG MAGTER DET IKKE til...og så gøre det alligevel, når man har tudet af...lige lette hjertet.

Det bedste var nu, at K. kom ud til mig ved ti-tiden. Selvom han havde travlt. Jeg havde rigtig godt af at have ham hos mig, og få lidt "udefra"-respons på tingene. Og et kram. Jeg var glad for, at han ikke gjorde mig til "pyller-røv", og gav mig ret i, at der e r ngoet der ikke er som det skal være. HVAD det så end er. Og at han også hjalp mig til at dysse det lidt ned, i forhold til mig selv. Jeg VIL helst ikke tillægge det Thors far for megen negativ betydning, selvom jeg synes han er en "klaphat", for ser jeg på ham med udelukkende negative øjne, så kan jeg ikke finde ud af, at samarbejde. Og det er jo det vi skal. Uden betingelser...

Så jeg brugte aftenen og natten sammen med K... og nød det til fulde. Han er nu perfekt at lægge i arm sammen med og dele dyne med. Virkelig skøn... Men vi kom så lidt sent op imorges...

Jeg HÅBER og beder til, at dagen med Thor bliver bedre idag. Puha... Jeg tror det næsten... jeg vil sende cyklen til reperation.Gearet er gået sig en tur.

Ps....og et DYBTFØLT tak til d e der har kommenteret min tekst i går. Det var djeligt at åbne mail-boksen idag og mærke man ikke er alene med det her. TAK.