Wow. Min egen status lige pt må siges ikke helt at være appelsinfri.
Det er sjovt som alkohol det påvirker mennesker. Men hey, det er jo gift jo, så selvfølgelig virker det giftigt på vores sind.

En ting der altid forbavser den kære dreng, er at den får folk til at gøre de ting som man gerne vil, uden så meget som at tænke på konsekvenserne. Så hey, kan ske det er sandheden der kommer fra mig idag. After all, er det jo børn og fulde folk som man skal høre alverdens sandheder fra.

"Nej hr. Jeg brækker mig ikke i deres bil, bare rolig *hic*"

Hmm. Min kære dame. Lad os tale lidt om hende. Min dejlige svensker. Så smuk hun var i aften. Så fin. Så uopnåelig.
Desværre. Der stod hun på dansegulvet og svajede med resten af gæsterne i lørdagsbaren og ja, jeg må sq indrømme, hun har krammet på mig. Eller på mit hjerte i det mindste. Suk, hvis jeg dog bare kunne nå ind til hende. Det bekymrer mig at se hende have det så dårligt som hun af og til har det. Det bekymrer mig at jeg ikke kan hjælpe hende, og at hun konsekvent nægter at tale med mig om problemerne.
Åh min kære, hvis det er mig der er problemet, så kys mig ej en sidste gang, og send mig bort. Jeg vil hellere end gerne have et klart svar på, hvor jeg står i forhold til dig.

I de sidste par år har jeg ført det jeg kalder en tusmørketilværelse, hvor jeg hele tiden har svævet i gråzonen mellem at have det godt og ad helvede til.
Jeg magter simpelthen ikke flere gråzoner og ubestemmelige forhold. Jeg gider ikke en, let fling med med en pige, der i sidste ende alligevel ender med at skode mig.

Se Det ved jeg jo ikke om hun gør, men jeg kunne godt bruge én eller anden form for reassurrance på at hun også vil mig. Men vigtigst af alt ville være at jeg ikke var i tvivl om hun arbejdede hen mod samme mål som jeg.
Målet om endelig at blive kærester.

Jo vi kysser da og sådan, men om jeg begriber hvad pokker det er der stopper hende fra bare at give sig fuldt hen til mig. Det værste er bare, at det er et omvendt flashback for mig. Jeg har jo selv været en "Non-commitment guy" men da jeg så hende første gang, var det som skrællet af mig. For første gang i ja noget der ligner 5 år, tillod jeg mig at håbe igen. Håbe på at have fundet noget fast og vedvarende her, som jeg kunne stole på, komme til, involvere og ikke mindst elske.

Men nej.

Og det er vel også fair nok. Hun har jo sit at tænke på. Bare fordi jeg lægger planer for fremtiden, behøver hun jo ikke være tvunget til at følge dem.

Niederlage...

Se skulle jeg nu skrive lidt om hvad jeg tror jeg gør forkert ville det her være en meget lang dagbogstekst. Istedet har jeg tænkt mig at sige hvad jeg gør rigtigt. Jeg overøser og er generøs med mine tanker, min opmærksomhed og min tid. Jeg delagtiggør, hjælper, opfordrer og udfordrer hende på så meget som jeg kan på grund af to ting:

1 For at holde egen og hendes interesse igang
2 fordi det er den måde jeg er på i et forhold

Well, jeg ved det, jeg ved det. Jeg er og bliver en håbløs romantiker. en håbløs og snæversynet romantiker.
Men hellere det end at være en bredspektret pessimist.

Suk EMG
Hvad skal jeg gøre ved dig?

Jakob S. Arndal
Tanker Fra Livet