Næsten fætter og jeg har været sammen nogle gange. Han har haft inviteret mig på middag med sin bror og far, som jeg jo kender utroligt godt. Forleden ringet på sent kl. 4 om natten efter jeg forlod dem med et simpelt farvel efter middagen. Ringet til mig kl sent om aftenen, da jeg var hjemme hos veninde. Og så sendte jeg sms imorges og han ringede tilbage og sagde at han gerne ville ses i eftermiddags, hvor jeg havde aftale. Og så sagde han ok...at han havde hot date i aften med en fransk pige. Eksotisk, og typisk ham. Og hvad skulle jeg så sige. Jeg grinede og sagde 'Ja, så fik vi da det på det rene'. Forleden sagde han sent, da jeg næsten var faldet i søvn, at han var bange for at komme i klemme.... det har jeg ikke været. Men måske blev jeg det idag. Han tager hjem om en uge... for H,.. kunne vi ikke have leget bare en uge mere? Åbenbart ikke. Mmm, jeg kom til at sige at jeg var lettet, men jeg er også skuffet. Han skrev at han hellere ville ud med mig end fransk pige, men om jeg ikke var bange? Næhh. Jeg blev først bange da han snakkede om at få job i Kbh. Det kom jeg også til at sige til ham. Jeg er jo også lidt dum og hård. Jeg er en åben bog. Jeg spiller aldrig kostbar. Det ligger bare ikke til mig.... Men i dette tilfælde er jeg også lidt træt af mig selv. Lad det nu ligge frøken. Det er helt sikker til jeres begges bedste... men hvorfor kunne han ikke bare vente en uge. Mmm, jeg tror ikke jeg kan lade være med at sende en sms. Bare for at drille. Han ved jo godt hvem jeg er... jeg har ikke rigtigt noget at miste, eller hvad. Jeg har kaldt ham en 'lemming' og han mig for 'myresluger'.

Jeg er nok fuld.

PS. Smuk fotograf kunne ikke lade være med at ae mig i aften og sagde det højlydt til veninde og knugede mig længe inden jeg gik. Jeg sagde 'Bare a løs. Jeg er træt', og gik hjem. Det kommer bag på mig, når smukke mennesker kan lide mig. Jeg lider af et barndomstraume, stadig. Det er så mærkeligt. Men jeg bliver også stolt. En lille bitte pige inden i mig bliver forskrækket og stolt. Måske er jeg slet ikke så værst endda, når smukke næsten fætter og fotograf begge siger søde ting til mig?

Åhrr, hvorfor er jeg sådan et barn? Hvorfor er jeg ikke ligeglad med hvad de synes. Jeg er en voksen kvinde for H. Gid mine tanker, selvsikkerhed og indre ville følge trop med alderen. Det ville sikkert klæde mig.

Jeg føler det som om jeg kigger ud af et lille hul, hvor forsynet har benovet mig lidt skønhed. Og om et øjeblik lukker det til igen. Og jeg kan ikke nå at kende migselv i det. Og det stresser mig. Og måske er det slet ikke sandt.