Jeg skulle i mandags have opereret nogle knuder i hånden som blandt andet medfører at jeg har krumme fingre. Da alt stort set var klar til operationen, fandt en narkoselæge ud af at jeg havde hjerteproblemer og så blev alt aflyst. Jeg må indrømme at jeg blev stjernetosset på lægerne, for det kunne de ved lidt rettidig omtanke og omhu have læst sig til i min journal for længe siden - rent bortset fra at jeg havde fortalt det til lægerne ved visiteringen.

Det var rart i sin tid at få at vide at mine kranspulsårer så fine ud. Nu har lægerne så yderligere undersøgt mig og indstillet mig til udskiftning af en hjerteklap i venstre side.

Havde det blot været pulsårene, så havde indgrebet ikke været så voldsomt - ind igennem en åre i benet og så isætte en stent hvor den skulle gavne. Nu skal jeg åbenbart åbnes i brystkassen og med hvad deraf følger. Jeg mener ellers at have læst et sted at de osse ved klapoperationer kunne gøre det som en kikkertoperation, men sådan forholder det sig åbenbart ikke.

... jeg er meget besværet af min overvægt og mavens pres på lunger og hjerte og det forsvinder jo ikke ved hjerteoperationen.

Havde jeg blot kunnet gennemgå få den fedmeoperation/gastric bypass forinden, så jeg kunne nå at tabe mig, så ville det være rart, men sådan spiller klaveret jo sikkert ikke, selvom jeg vil spørge lægerne. Sukkersygen gør osse at jeg heler dårligere, og det gør mig osse bekymret for hjerteoperationen.

Nå, foreløbigt skal jeg indkaldes til en undersøgelse i munden, da bakterier dér kan medføre problemer for hjertet, og da jeg har en autoimun defekt i mundenhulen så er det måske forbundet med yderligere komplikationer. Jeg må se hvad de finder ud af, lægerne.

Humøret er noget påvirket, men det er der vel ikke noget at sige til. Stakkels mine piger, som må leve med mine nedture.

Nu fik jeg lidt luft, dagbogen her er god at 'hælde' det ud over.