I onsdags hentede den mellemste mindste manden, for at kørte ned på gården. Spurte om han ( den mindste ) ikke skulle i skole, hvortil han svarede ” nej – han havde fri resten af ugen. ” Synes at han har haft rigelige mange ” fridage ” på det sidste. Skrev en sms til ham fredag, at hans fridage var løgn og at jeg forlangte en forklaring, samt at han at skulle gøre sig tanker vedr. uddannelse, arbejde, og egen lejlighed. Han svarede mig ikke – hvilket jeg senere fandt ud af, var fordi at han ikke havde taletid. En undskyldning jeg ikke accepterede, da han både kan nå mig via nettet, samt ved lån af hans brors mobil.

Der er tre kriterier som pis… mig af. At lyve, stejle og tage røven på mig. Føler helt klart at han har opfyldt den første og sidste MANGE gange – hvilket jeg fik bekræftet her i dag, da han fortalte at han var stoppet på skolen. Spurte hvorfor han skal flytte hjemmefra, hvortil jeg svarede, at han kunne gå ud og se sig selv i spejlet. Han viste godt at der ikke var belæg for at diskutere det. Havde allerede inden han kom hjem, allieret sig med en af hans venner hvor han kan bo.

Han har ofte kommet med påstande om at han havde ondt i ryggen, at det var maven, samt søvnen der drillede. Jeg var kommet dertil at konsekvent sende han til læge ved gentagende påstande. Selvfølgelig ikke første gang. Vi kan alle have ondt det ene eller andet sted.

Jeg er ked af at skulle komme dertil IGEN – IGEN. At han ikke lærte noget af sidste gang den var gal – hvor han i trods flyttede. Selv om Claus ikke er enig mig om måden det er sket på, så har han erkendt at det er den eneste måde han lære at tage ansvar på. At livet ikke er en legeplads, men et puslespil der skal passe sammen.

En trøst er, at hans fætter var en tro kopi af ham, og at der skulle en stol for døren før han fandt ud af, at han ikke kunne få alt serveret. I dag har han en moden ung mand, med egen lejlighed, samt to arbejdspladser.

Jeg ved at jeg har såret ham dybt, da han respektere mig mere end hans mor. Håber inderligt at han en dag tilgiver mig !

Var ude og køre i weekenden. Er jo ikke syg bare fordi at mit ansigt ikke vil slå de rigtige folder.

Himmel og hav hvor er amatør alkoholikerne irriterende. En talemåde om de som kun luftes en gang om året, og som tror at de er verdensmestre og enerådige. Der kom en ung pige ind i bilen og jeg skulle til at køre. En middelalderen mand bankede på passagerruden og pegede på mig, samtidig han sagde ” det gør du bare ikke. ” Hvorpå han bankede en knytnæve ind på ruden. Jeg klodsede med det samme bremsen og steg ud af bilen, hvorpå jeg pegede på ham og sagde ” og det gør du bare slet ikke. ” Han så et øjeblik helt ædru ud, men fortsatte hans brok imens jeg kørte videre. Jeg kunne have ønsket at jeg havde mødt ham igen, og havde nægtet at køre med ham.

Min ergoterapeut synes at det er en god ide at jeg starter på fitness igen. Bare jeg ikke overe anstrenger mig for meget. Kan nu lukke mine øjne samtidig, men ikke venstre alene. Er stadig udtryksløst i venstre side. Kan mærke at min lyst til at spise gradvis er kommet tilbage… Tre gang øv. Vil ikke på vægten lige med det samme og få det bekræftet.

Ups… Skal op lige om lidt. Michelle og jeg starter ud med Zumba kl. 06.15