Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
11 måneder, 1 dag siden
At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
9 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
7 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
9 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
10 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
6 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
11 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
10 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
7 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
9 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg nyder en rolig og stille morgen... de store tog i biffen i går aftes og overnatter hos deres kærester - så jeg regner ikke med at se dem før først på eftermiddagen. Tvillingerne leger med biler og traktorer på deres værelse. Døren til kontoret er åben, og det samme er døren til deres værelse, så jeg kan sagtens høre deres glade stemmer - ind imellem kommer de ind i mit synsfelt, når en bil forvilder sig ud på gangen. Det er her de får benzin på bilerne i deres leg. Inden længe skal vi ud og fodre de firbenede. Drengene er som regel ellevilde med at komme ud i stalden, de vil altid hjælpe med at give foder og slæbe hø frem, og selv om det sjældent går hurtigere når de er med, så er det da vældig hyggeligt.

Men først vil jeg nyde min kaffe. Samt synet af fire rådyr, der er kommet ud af skovens skjul og står og græsser ved kanten af folden. Gad vide om ikke de længes endnu mere efter forår end jeg gør?

jeg har ellers været produktiv til morgen, vågnede tidligt, endda før drengene, og blev enig med mig selv om, jeg lige så godt kunne stå op, og få noget ud af dagen.
Selvfølgelig har computeren været tændt. Både torsdag og fredag var jeg til kundemøde i Hamborg... så indbakken bugnede af ulæste mails. Hvad gjorde folk inden e-mail blev ubredt?? Jo,mail har gjort mange ting meget lettere - men hvor er det dog blevet let at spamme hinanden - mailing lister, cc på dit-og-dat, osv... Nå, nu er de i hvertfald besvaret, og agendaen for næste uge er på plads.

Ungerne var svært tilfredse med at far var en tur i Tyskland, for det første bugnede touranen af varer fra grænsebutikkerne - det er jo nærmest obligatorisk at køre forbi fleggard når man er på de kanter... for det andet var Pernille der som "babysitter" for dem, og hun står rigtig højt på deres hitliste. Det er næsten dagligt jeg må høre på drengenes spørgsmål om, hvornår moster Pernille kommer på besøg. Det varmer mig hver gang jeg ser hende sammen med dem, hvor det er sødt af hende at tage sig så meget af dem - reelt set er hun jo ikke i familie med.

I eftermiddag kommer mine forældre forbi til en kop kaffe. De har været fjorten dage i Caribien, så de har sikkert fået en sund kulør... ikke at jeg på nogen måde er det mindste misundelig. Nå, men de kommer nok med gaver til ungerne... det kunne være vi skulle få ordnet hestene, og så bagt boller og lidt kage til eftermiddagsgæsterne.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En stille morgen er publiceret 24/02-2013 07:34 af JetLi.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.