Jeg er begyndt at sortere på loftet. Det er utrolig hvad man samler sammen til -måske en anden gang! Der har indtil videre været mere skrammel, end guld, men en kasse fik mig alligevel til at stoppe op!

I kassen lå der nogen af min fars personlige papir, billeder fra vores rejser, samt breve min mor havde skrevet! Sidst nævnte tog et par timer at læse igennem! De fleste var adresseret til min tidl. stedfar, og indeholdt som sådan ikke minder fra barndommen, og så dog alligevel! Min mor var et kompleks menneske, og der var ingen karruseller der kunne svinge så meget som hun-hvilket brevende også bar præg af! Som mor gjorde hun alt hvad der stod i hendes magt for at vi var godt opdraget, og altid pæn i tøjet! Der var ikke nogen der skulle pege fingere af os?

I 1978 faldt hun for min tidl. stedfar, som også var kollega til min far. Husker tydelig den dag det blev os børn klart, at de skulle skilles. Hun "forlangte" at vi børn skulle vælge hvem vi helst ville bo ved, og uden tøven stillede jeg mig ved min far. Kan se i dag, at det var et fuldstændig urimeligt krav til to børn på 5 og 9 år. Kort tid derefter flyttede vi (uanset valg) i et rækkehus sammen med min stedfar. Han var ikke et super forbillede, men han var god nok og behandlede os børn pænt! I 1979 kom min lillbor til, og min mor og stedfar blev gift. Desværre havde han hang til de våde vare-hvilket gav en del konflikter! Min mores sind og en alkoholiker - var ikke den bedste cocktails, men stadig - vi børn manglede ikke noget!

Jeg husker ikke om det var før eller efter min lillebror blev født, at jeg FØRSTE GANG "redede" min mor fra et selvmordsforsøg! Hun havde taget en masse piller, og lå bevidstløs i sengen! Mindes ej heller hvem jeg kontaktede, men hjælp fik hun!

På et tidspunkt flyttede vi tilbage til min far! Det var ingen dans på roser, og udmundede sig til endnu et selvmordsforsøg! Også der opdagede jeg hendes gerning! Med et pilleglas og en flaske spiritus, låste hun sig inde på badeværelset. Jeg fattede hurtig mistanke, da det var sjælden hun tog karbad, samt drak alkohol overhovedet! Heldigvis var min far ude og gå med hundene, så jeg løb over og hentede ham!

Vi (min mor og os børn) flyttede kort tid efter i en lejlighed!

Året var nu 1980 og jeg begyndte så småt mine teenager år-hvilket hun havde svært ved at håndtere! Sendte hun mig på "ferie" ved et par hun kendte i Sønderjylland! Det var ikke lige den ferie jeg havde håbet på, idet manden havde pædofile tendenser! På en eller anden måde lykkes det at komme ud af hans greb gang på gang! Ville ikke sladder til min mor, da hun havde nok at tænke på. Heldigvis fik jeg ikke men af det, men kun afsky for ham. På et eller andet tidspunkt af året kom jeg hjem igen! I følgende periode mærkede jeg hendes ustabilitet rettet imod mig! Hun holdt mig hjemme fra skole, da hun ikke kunne klare at være alene. Låste mig inde på værelset med en spand at tisse i, samt jeg byttede værelse med min søster, da hun mente at mine drengevenner kravlede op på en gesims uden for mit vindue!

Den d.16 marts 1981 hvor jeg skulle i skole, sagde hun farvel da jeg smuttede ud af døren! Undrede mig lidt, da hun altid sagde hej, men tænkte ikke videre over det! Kan huske at jeg var i gang med en opgave i skolen om slaver i Afrika, da jeg blev hentet af min mors sagsbehandler! Hun sagde at der var sket noget med min mor, og vi skulle hjem i lejligheden og hente noget tøj! Som sagt så gjort! Min lillebror kom på et småbørns børnehjem, da han kun var 2 år, og min søster og jeg på et andet! Efter indkvarteringen på div. værelser - blev min søster og jeg kaldt ind i et møde lokale! Fornemme sagsbehandleren var noget beklemt ved situationen, da hun fortalte at min mor var død! Det eneste jeg husker jeg sagde, var "er det pga. dårlige nerver. "Hvorpå hun nikkede og sagde ja! Senere kom forstanden/en pædagog - whatever - op på mit værelse og fortalte "sandheden." Min mor havde sprunget ud fra et 14 etages højhus! Det var en barsk melding, men ikke overraskende for mig! I stedet for at bryde ud i gråd, reagerede jeg ved at føle en stor beskyttertrang overfor min søster!

Hver dag i den kommende uge, stak jeg konstant af over til min far! Han boede 200 meter væk derfra, og formanede mig ikke tilbage! Dengang var der ikke noget der hed fællesforældremyndighed, men der blev taget en hurtig beslutning om at jeg måtte blive! Min søster havde det efter omstændighederne godt ved at være der, så den byrde med at beskytte hende, gled ud af mine hænder igen!

Nogen vil nok tænke " ej hvor synd for disse børn." Det ville jeg hvert fald hvis jeg ikke havde været en del af det! Jeg valgte dengang at respektere hendes beslutning og tilgive hendes handling, og på den måde komme videre! Nogen har set forundret på mig når jeg har sagt det, men de har heller ikke set "min film."