Så skønt violinmusik.

Nej
Poul Brasch ...
1 år, 3 måneder siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
11 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
4 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
6 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
8 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
4 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
7 år siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
2 måneder, 1 dag siden
Flytning
Hanna Fink (...
7 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Det har været en ganske almindelig fredag – eller det har været en fredag, hvor tiden bare er gået. Jeg stod tidligt op i morges. Jeg kunne ellers godt have sovet længe, men jeg ville op og lave noget, med det resultat, at jeg bare sad og hang hele formiddagen. Nå, noget konstruktivt fik jeg da lavet – jeg fik skrevet det meste af bryllupssangen, som jeg for øjeblikket er i gang med.

Jeg var til kontrol hos neurologen over middag. Alt er, som det skal være og både jeg og han var godt tilfredse med den nuværende situation. Konsultationen tog 5 minutter, så kunne jeg køre ud i Esbjerg storby. Ny kontrol om et halvt år. På hjemvejen tænkte jeg på, at meget har ændret sig hjemme hos os. At vi prioriterer mange ting på en anderledes måde nu, end før jeg fik diagnosen. At vi er nået så langt, at i hvert fald jeg tænker før og efter nu. På sin vis er livet vel blevet bedre – der er sket en enorm udvikling i positiv retning.

I aften har vi sovet – min mand og jeg – på hver vor sofa. Jeg vågnede op til Linie tre show i fjernsynet, men faldt i søvn igen. Jeg vågnede atter, da Thomas Eje spillede violin og det lød bare så hammer godt. Stadig i en sovende tilstand hørte jeg disse liflige toner og gjorde mig et øjeblik svag – fandt mig i sekunders lykkerus, inden jeg slumrede ind igen. Vidunderlig oplevelse. Jeg er nu vågnet hel op og er netop mellemlandet her, inden jeg går til ro.

I morgen tager vi ud til båden. Vi glæder os til at komme derud og bare hygge. Sidde stille og kigge på vandet og drikke en kop kaffe eller et dåseøl. Nyde det summende liv af turister og andet bådfolk. Lade solen bage ned på den alt for hvide krop, iført top og shorts. Møde en Fyldepenneven, der kommer forbi. Om aftenen grille på Sejlklubbens terrasse og drikke et glas god rødvin til og ellers gå tidligt til køjs. Søndag morgen køre til bageren efter nybagte rundstykker og fortsætte med at nyde, hvor vi slap. Det bliver en lise for sjælen. Den sjæl, som vi skal huske – hver for sig og i hinandens selskab. Vor tosomhed og forhold, som trænger til en opdatering. Det forhold og den kærlighed, der skal passes og plejes, som flammen, der ikke må gå ud. I tosomhed i båden en dejlig weekend i juli måned.

Det må være ordene for i aften – for i nat. Jeg kan mærke at søvnen sidder i kroppen, så jeg er smuttet op i min seng. Der vil jeg ligge og kigge ud på nattehimmelen og drømmende svæve af sted på en sky, mens jeg hører en violin i det fjerne.

Hyggehejsa fra en søvning, lidt drømmende Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så skønt violinmusik. er publiceret 10/07-2004 00:43 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.