Suk hvor er jeg træt...det synes jeg egentlig jeg har været siden jeg blev teenager...måske hører det bare til? Er i gang med en spændende bog(siger jeg hver gang...) så jeg får ikke lavet noget som helst, glemmer fuldstændigt tiden mens jeg tænker "bare et katipel mere". Nå ja, som om. Ét og så lige syv andre. Og hovs, så er der bare ingen tid til alle de gaver der skal købes og ordes og alt det andet...og jeg skal til elev-samtale i aften, så god tid har jeg ikke...

Far kan selvfølgelig ikke komme. Vi fik fint udleveret en seddel med valgmuligheder for tider, og selvom vi kun kunne sætte kryds to steder, fik vi det ideelle af dem - og så kommer han og siger at han vist alligevel får lidt svært ved at nå hjem fra ålborg. Eller viborg. Eller Odense, hvor han nu er henne lige idag...hvis han så bare kun var ét sted, men det er umuligt at vide, hvis nogen spørger hvor han er kan jeg bare svare i Europa...Viborg eller Sverige, det er ligemeget, for han er ikke hér...

Nu har jeg jo både mor og far og sammen endda, og vi har penge nok og alt i alt er vi vel nok en kernefamilie, men jeg kan altså godt synes det er uretfærdigt at min far elsker sit arbejde ligeså højt som os. Eller i hvert fald næsten...
Hvis han så bare var træt af sit overarbejde og glædede sig til at komme hjem til os...

men han ringer altid og siger han lige skal lidt mere...og sidder til kl. lort om natten for at arbejde færdigt...
eller snakker halvanden time i tlf med en der skal i medierne for at forklare hvad der må siges, og ser tre tv-aviser for at sikre sig at det rigtige blev sagt...han vil ikke engang bede om lønforhøjelse, men det er vel også ligemeget. Hvis nu bare han kunne lade være med at blive henrykt hver gang han bliver kaldt på job.....

Så jeg må sidde med mor og en tom stol og høre på lærernes ris og ros i en halv time og så tage hjem og spise aftensmad med mor og gå i seng og blive vækket når han kommer hjem engang...måske husker han ligefrem at sige undskyld eller høre hvordan det gik...men han glemmer altid den slags...han har det med at glemme mit liv...i hvert fald det liv jeg har når han er på arbejde...well, er i det mindste rigtig glad for de to gamle hønisser når de er hjemme, det er da en fordel at ku' sige...og nu må jeg ned og købe billetter til kærestens julegave (juleshow, men desværre lige 2dage før hans fødelsdag...håber ikk han får jule-spat inden..:P)

Qnuz!

PS! Titlen på dagen er konklusionen fra dagens sidste fysiktime...vi roder os altid ud i lange filosofiske diskussioner, denne gang om hvad ild er, om flydende gasser findes og om farven forsvinder når det bliver mørkt...vi endte med at enes nogenlunde om at farver kun er der fordi vores øjne er bygget til at registrere forskellige brydninger af lys på overflader og lysstyrker, og at der derfor ikke decideret findes farver...:S der var kog i gemytterne...hehe