19 år siden

Deprimeret og livsglad.

Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
6 år siden
Kære natbog (IX)
Olivia Birch...
9 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
7 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
7 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
10 år siden
For helvede altså!

Hvorfor skal alle partout være så irriterende? De afstandstagende blikke de sender mig, når jeg nedskyder deres konservative beskyttelses skjolde, giver mig lyst til at skrige. HØJT!
Jeg har lyst til at chokkere dem. I en sådan grad at de indser, at ikke ALLE har lyst til at tage på handelsskole, have venner der siger "hej søde", blive ejendomsmægler og bo i idylisk villa med børnehave og ko-fucking-muneskole lige i nærheden!
Jeg er skide deprimeret! Og hvad fucking så? Jeg indrømmer det da i det mindste. Jeg kan til og med godt lide min negativitet. Den giver mig lov til at skyde andre ned, fordi jeg selv er lige så patetisk.
Jeg er ikke suicidal. Nej, jeg har masser af håb for en lysere fremtid. Jeg ved bare, at den ikke bliver lykkelig. ordet 'lykkelig' burde ikke eksistere. Ingen bliver nogensinde lykkelige! Ligegyldigt HVOR mange blomstrede puder og stearinlys man dekorerer sit knaldhyggelige kolonihavehus med (under opfordring fra "Alt for damerne").

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Deprimeret og livsglad. er publiceret 15/04-2005 17:57 af Sortfod.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.