Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
9 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 9 måneder siden
Karrusel
Sincedawnofm...
10 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
9 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
7 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Rygestop
David Hansen...
1 måned, 27 dage siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
9 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
10 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
2 måneder, 10 dage siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
10 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
6 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
11 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
9 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
11 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
4 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
8 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
9 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
8 år siden
Har ikke skrevet herinde i et stykke tid.

Så tænkte jeg lige ville opdatere hvem end der gider at glo på mine tanker.

Min far er en af de 31, der blev fyret fra flådestationen heroppe i den her uge.
Han er arbejdsløs pr 1. Januar 2014 og jeg kan jo ikke gøre ret meget ved det.
Han har et firma, så kontanthjælp må han ikke komme på ifølge reglerne.

Har netop siddet og kigget på en lejlighed i den by, jeg bor i.
Jeg er træt af at bo hjemme og det er vel også på tide at jeg rykker pløkkerne op og finder mit eget, inden jeg bliver skør af min værelseskammerat og hendes snak om at være lærer og hakken på min bror.

Jeg har flere gange foreslået min bror at vi kunne flytte sammen et sted, mest fordi jeg nyder at spilde min tid med at sidde og kigge på mens han spiller, men også fordi han selv er ved at være godt træt af vores værelseskammerat.

Hun skal altid være på nakken af min bror, har hun været siden hun blev gift med min far i '99, og nu hvor de har været skilt i tre-fire år har jeg stået endnu mere alene med at skille de to ad, når de kom op at toppes. Hun er så dum og stædig, at jeg ikke fatter at hun kan være lærer for nogen og 22 børn uden at fare helt op i det røde felt, ligesom hun gør når jeg og min bror pjatter eller småskændes. Jeg har en teori om, at de får al hendes tålmodighed og så må vi bare hygge os med hendes dårlige humør, hurra.

Jeg skal måske begynde i skole igen her til sommer. Jeg håber virkelig det bliver til noget, for alt hvad jeg får ud af at gå hjemme er at tænke på alt det dårlige, der sker og er sket, og få vent rundt på døgnet konstant. Jeg mener, jeg kan gå i seng klokken 02-03 stykker og så sove/døse indtil klokken 15! Det er sgu da ikke sundt, er det?
Den eneste fordel ved det er at katten så kan ligge ved siden af og være til at holde styr på. For tiden har jeg ikke rigtigt meget lyst til at lave andet end at ligge i sengen, når jeg vågner. Og så får jeg ikke lavet noget.

I morgen regner jeg med at cykle ud til min fars lager og hente en slibe-maskine.
Jeg har været i gang med et projekt med altanen, undskyld svalegangen, til huset siden sidste sommer, men kommer ikke ret langt med en skraber. Heldigvis er jeg da kun begyndt på det yderste, så hvis det snart bliver solgt kan de nye ejere tage sig af det inderste under halvtaget. Det er fordi det er plastikmaling, der er blevet malet derpå af dem, der havde huset før os, så jeg tog sagen i egen hånd og begyndte en slat husvedligeholdelse, når nu min værelseskammerat ikke gider.

Jeg skal også forbi lægen og havde bestilt tid til at tale med den samme som sidst.
Jeg er nødt til at have en lægeerklæring for, at jeg er mentalt kuk-kuk i kasketten, hvis kommunen skal betale for psykolog. Ikke at jeg tror sådan en tingest hjælper, men jeg har heller aldrig givet det en chance. Hvis jeg havde lyst, kunne jeg vel selv betale for psykolog, hvis ikke min indkomst var fra kommunen (Haha).
Jeg er bare blevet for god til at skjule, hvor elendigt jeg har det, tror jeg. Jeg græder ikke så meget som da jeg var i folkeskolen, men det kan vel godt være værre at leve alligevel. Hun spurgte egentlig om jeg skadede mig selv. Måske gør jeg, for som regel lege-slås jeg med min egen kat og er også fristet til at besøge min far, hvor jeg ved at der er to han-katte med krudt i rumpetten, der er villige til at både bide og kradse for sjov. Det kan godt være at mærkerne svider, men det hjælper lidt på den snert af lyst til bare at gøre noget ved det.

Det er lidt det samme med den pakke cigaretter, jeg har. Jeg har røget fire, ikke på den rigtige måde med helt ned i lungerne (Jeg kan ikke finde ud af det og det er vel godt nok), og to gange hvor jeg har haft lysten til at tænde en, har jeg bare åbnet pakken og snuset til dem. Det er ikke fordi jeg nyder at vide, hvor meget skade jeg gør ved mig selv, men duften af cigaretter, både røgen og pinden, er så god.
Jeg kan også lide duften af sprit, benzin, diesel, olie og lim. Der er bare noget ved hvordan det er. Men jeg har også hørt at det er usundt og man kan blive afhængig af at sniffe det, så jeg prøver at lade være. Jeg havde engang en sprit-tusch, der lugtede af kanel eller noget.

Jeg har snakket mere med min fars on/off kæreste end jeg har gjort nogensinde.
Det har været en utroligt skæv start, men for to uger siden var vi til arrangement i Århus, Århus Pride, hvor vi talte lidt sammen som ingenting var hændt. Jeg tror bare, jeg skal vænne mig til hende, også selvom vi har været ret meget på kant med hinanden, for i starten var jeg helt kold.

Jeg hader forandringer. Måske skulle jeg fortælle det til min far.
Gad vide om vi kommer på den tur i år, som vi kom til halvvejs at planlægge.
Jeg gad godt tage cyklen, finde og læsse en cykeltrailer og tag på tour de Sønderjylland. Det er så længe siden jeg har set Dybbøl mølle, museet dernede og været over grænsen. Eller, ikke over grænsen, det var jeg for to år siden på vej til og fra Holland med skolen.
Måske flytter vi hus i år, så sommerferien bliver nødt til at bruges på det.
Måske tager vi en tur over til Læsø sammen med min bedste, der aldrig har været på øen, og hun er nogen og halvfjerds.

Jeg kunne godt bruge bare at tage af sted. Tage det på tommelfingeren og bare gå af sted langs landevejen. Selvfølgelig stoppe om natten og sove på et vandrehjem.
En rygsækrejse i Danmark. Det kunne være sagen.

... Det blev et langt indlæg.
Jeg har sikkert mere at skrive om, men jeg ved ikke om jeg vil være sent oppe, når jeg skal nå en hel del. Gad vide om jeg stadig har nogle rulleskøjter liggende?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Puh buuh er publiceret 10/06-2013 00:54 af Kischii Hikikomori (Talan).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.