Jeg startede dagen med at køre til Esbjerg. Jeg skulle ned og have en snak med min neurolog angående min medicin. Min veninde, som støtter mig utroligt meget og som bare er der, når jeg har brug for hende, ville meget gerne tage med mig og jeg ville også gerne have hende med. Fire ører hører bedre end to ører. Min neurolog synes også, at det er helt okay, at jeg tager hende med. Vi fik en god snak om medicinen - virkninger og bivirkninger - og vi nåede til en enighed. Endnu engang var jeg glad og tilfreds, da vi gik derfra igen. Det er altså alfa og omega at have en læge - en specialist, som forstår mig og som kan forklare mig tingene, så jeg kan forstå dem. Ligeledes har jeg fuld tillid til lægen og er ikke bange for at spørge helt ind til benet. Vi aftalte, at jeg skulle komme til kontrol om 3 måneder igen.

Vi var i lidt tidspres, da vi gik fra ambulatoriet, men ikke mere end vi godt kunne nå ned i gådgaden og få en kop kaffe og en rundstykke, inden vi kørte hjemad igen. Jeg lagde ikke skjul på, hvor glad jeg var for, at min veninde tog med mig. Hun havde endda byttet sin morgenvagt med en aftenvagt, for at få fri til det. Det var bare så sødt gjort af hende.

Nåh videre i teksten. Jeg skulle afsted til tandlæge. Forberedte ham på, at jeg godt kunne få opkastningsfornemmelser, når først min mund blev fyldt med tandlægefingre, suger og slanger og tamponer. Tandlægen gjorde et godt stykke arbejde og var meget nænsomt, så jeg undgik kvalme eller andre ubehageligheder. Og det bedste af det hele. 0 huller.

I eftermiddag var jeg så lige hos lægen med Anne. Det var heldigvis en lille ting, som hun skulle derind med og det fik vi også behandlet. På apoteket efter medicin - der mødte vi veninden igen sammen med to klienter. Nu var hun på arbejde. Hun er en rigtig veninde. Hjemad igen. Anne og jeg var hjemme samtidig med min mand. Dejligt at få en kop kaffe sammen ude i haven i flot solskinsvejr. Bare sidde og sludre om dagens begvenheder og nyde blomsterbedene i fuld flor.

Ja, så gik næsten hele dagen med at rende hos behandlersystemet - men godt systemet er der, når vi har brug for det. Så må jeg alligevel sætte pris på, at det kan lade sig gøre at komme under behandling i det samfund, som vi har. Også selvom der jo desværre er besparelser hele tiden. Tit tænker jeg på, hvordan det havde set ud indenfor sygehusvæsenet og ældreområdet, hvis man havde prioriteret med pengene på en anden måde op gennem årene. Jeg tænker på, da jeg startede indenfor ældreområdet for 20 år siden. Ja - da sad vi lårerne af hinanden om morgenen, når vi mødte. Vi var 10 - 12 personaler til at passe og pleje 30 beboere. Der var oceaner af ressourcer dengang. I dag må vi løbe stærkt og være temmelige opfindsomme for at få det hele til at gå op i en højere enhed - så beboerne har det bedst muligt.

Ak ja. jeg havde dømt tidligt sengeleje i aften og nu er klokken alligevel sneget hen mod 23.00. Derfor skynder jeg mig at sige GODNAT.

Hyggehejsa og god vind. Nellemor.