Specielt dem med B. Denne gang gik det bedre end så mange andre gange, men det var stadig rigtig ubehageligt.

Da jeg gik i seng, lå jeg og nærmest rystede at skræk for hans vrede og for at han skulle smide mig ud, og da han kom ind, kunne jeg slet ikke sove og han kunne slet ikke forstå hvorfor jeg ikke ville snakke om det.

Jeg havde sendt en sms til politimanden og da han skrev tilbage, gik jeg ind i stuen og fik en snak med ham. Jeg ved ikke helt hvad han sagde, men det gik op for mig, at jeg er så bange for vrede og at blive forladt, at jeg hellere vil tage diskussionen til den lyse morgen, men jeg ved også samtidig, at hvis jeg ikke siger fra og stopper ham, så får jeg nok på et tidspunkt, og så er det mig, der går.

Dagen efter fik vi snakket om tingene, og selvom han ikke indrømmede noget, er jeg ret sikker på at han godt ved, at han fik trådt i spinaten.
Men jeg er stadig bekymret.. Kan jeg holde stand næste gang, vil han aldrig kunne forstå når jeg siger fra, at jeg ikke vil diskutere, når vi har fået ngoet at drikke, eller vil det bare være sådan: vi starter en diskussion, han bliver vred,når jeg siger fra, vi taler om det næste dag?

Jeg ved ikke, og jeg spekulerer på hvorfor han ikke respekterer et nej fra mig - elsker han mig ikke nok? Kan han ikke se konsekvensen af det, der sker?

Må tænke over tingene, og jeg tror at det er en god idé at snakke med ham om det igen, stille og roligt, på et tidspunkt hvor vi ikke er uvenner.

Jeg er begyndt at trøstespise -eller.. det er blevet værre, og jeg tager stille og roligt på.. Den sidste uges tid har det været rigtig slemt, og jeg har prøvet at skjule hvad jeg spier for Brian og har givet udtryk for, at jeg føler mig fed, men han siger bare at jeg er en tosse.

Jeg kan mærke at det er fordi, der er noget galt, som om det er pga Morten, jobbet eller ham, det ved jeg ikke - jeg har det i hvert fald ikke godt.

Men nu skal jeg ud til Anne i aften, så kan jeg da hælde vand ud af ørerne dér, for det fik jeg godt nok ikke lov til med Sangerinden i går..men det er en helt anden historie..