I går var det 5 uger siden Michelle startede på krisecenteret! Jeg er glad og stolt på hedes vegne, men det nåede jeg ikke at sige det inden hun skrev hadefulde sms'er om at jeg lige skulle glemme alt om hende, samt hun havde selvmordstanker. Jeg ringede selvfølgelig straks til stedet og gjorde opmærksom på dette. De var udmærket klar over at der var en problemstilling, og mandsopdækkede hende i det omfang de kunne. Dagen i dag er ikke bedre m.h.t. hendes sms'er. Af en eller anden grund er det først gået op for hende nu, at det er et krisecenter for livstruende misbrugere. Meningen med dette ophold er, at få dæmpet hendes sidemisbrug inden hun kan komme videre til en regulær afvænning sted. De har sat hende op i metadon, samt anden medicin for at dæmpe hendes trang yderligere, og så på et senere tidspunkt trappe ned igen til hendes normale dosis. Jeg har fuld forståelse for de øv dage og frustrationer der følger med, men har ikke brug for personlig hetz som jeg føler det er. Har prøvet at gøre hende opmærksom på det, men hun vælger konsekvent at misforstå det som jeg siger eller skriver. Problemstillingen omkring dette er ikke nyt! Hun har stort set altid haft et forudindtaget reaktionsmønster - hvilket af og til kunne give konflikter ude som hjemme! Har igennem tiden talt meget med hende omkring dette, men det siver ikke rigtig ind.

Torsdag i sidste uge var vi overe og besøge hende. Det var meningen at jeg selv skulle have kørt; men kunne slet ikke overskue det! Har haft det skidt psykisk i noget tid, og blev ramt af stress, hjertebanken og uoverskuelighed. Efter Claus tilbyd at køre med, kunne jeg mærke en indre lettelse. Da vi kom derover skulle hun lige smukkesere sig-hvilket tog 5 kvarter. Kørte en tur ind til gågaden i Hillerød. Da hun så H og M skulle hun straks derind. Claus og jeg valgte at vente udenfor, og det gjorde vi så. Vi ventede og ventede, og selv om jeg var inde og bede hende om at blive færdig 2 gange, så gik der omkring 25 min. Bagefter var det Søstrene grene der stod for tur, men det tog kun 15 min. Da vi kom til Slotsarkaden ville hun gerne ind i Glitter. Aftalte at Claus og jeg smuttede hen et sted og fik en kop kaffe, og hun skulle komme dertil inden for 20 min. Hvor optimistisk kan man have lov til at være? Det gik selvfølgelig ikke sådan, og endte med at måtte hente hende. Sidste stop på turen var et sted hvor man kunne købe el cigaretter. Efter 15 min gik jeg derind, og efter 30 min stod jeg og hylede. Jeg kunne slet ikke overskue hendes alt for gode tid. Fortalte hende flere gange undervejs at jeg havde det skidt, men det formåede ikke at trænge ind. Jeg ved udmærket godt hvordan hun er på slap line i div butikker, men jeg havde det svært ved at rumme det! Vi kørte hende tilbage og kort derefter derfra. På vejen hjem smuttede vi forbi Ikea i Gentofte. Vidste godt at jeg ikke skulle fortælle Michelle om vores plan, da hun uden tvivl ville brokke sig over ikke komme med! Kl var omkring 22.00 da vi var hjemme igen!

Andrés far ringede i går. Han havde hørt fra hans bror, at André havde sagt til ham at Claus var død af kræft. Hvad fanden er det for noget? Skæbnen ville at knægten ringede i dag, og så fik han lige besked på at det går man altså ikke at siger, og hvor han mener at have hørt det? Jamen inde fra internettet? Kunne ikke svare på hvor, og tale hurtig udenom. Må blankt erkende at jeg blev chokeret over at han kunne finde på at sige sådan. Uanset om han mener at være "kurret" for hans skizofreni, så kan jeg stadig se et mønster af hallucinationer og vrangforestillinger! De "historier" han engang imellem fortæller er så usammenhængende og urealistiske, men jeg tror, at han tror på det han siger!

Trods det at de engang imellem er nogen møgunger, så elsker jeg dem jo alligevel.