Så er endnu en weekend pist væk. Tiden gik rask og det er bare med at få det bedste ud af den - altså tiden.

Jeg havde en rigtig hyggelig travetur i går sammen med min veninde. Vi kørte ca 20 km, hvor vi fandt et allertiders sted at gå en tur. Utroligt at finde et sted så tæt på hjemmet og så aldrig have anet noget om det.
Vi parkerede bilen. Der var to naturstier at vælge i området og vi tog selvfølgelig den længste - den røde rute. Travede derudaf og snakken gik.
Det var længe siden vi havde set hinanden sidst, så der var meget at fortælle hinanden. Vi oplevede også en masse på vor tur. Naturstien gik gennem en våd sumpet eng, som vi dog kom nogenlunde tørskoet over. Veninden havde været så fornuftig at tage gummistøvler på.
Vi passerede en hel række gyvelbuske, som stod med alle grønne farver - lige fra lysegrønne over grønne/flaskegrønne
til vissengrønne. Det var bare så flot en kontrast til den blå/grå himmel.
Vi kom igennem en lille skov og vi gik op ad bakke og ned ad bakke. Vi fik ikke set på informationstavlen, hvor lang turen var - men den var laang.
På et tidspunkt fik jeg sådan sviende
fornemmelse i min venstre hæl. Jeg fik møjsommeligt støvle og sok af - og ganske rigtig - en kæmpe vabel dukkede frem. Av av. Resten af turen foregik ikke længere i frisk trav men i en mindre charmerende humpegang og da var stien blevet mere civiliseret. Vi mødte ihvertfald andre, som også var ude at lufte sig - vi fik lavet en masse grin ud af min måde at gå på.
Turen endte på en hyggelig lille cafe i midtbyen med udsigt til åen. Vi fik en kop chokolade og en dejlig stykke citrontærte til. Uhm.
En sidste lille krølle til historien. Da jeg havde sat min veninde af og var på vej hjem, så jeg tre svaner kommer flyvende lige over mig. Det var utrolig fascinerende,at se disse store majestætiske fugle flyve så lette og elegante. Tænk, at de kom til verden som små grimme ællinger. (Når jeg er rigtig ked af det, kan jeg godt finde på at læse eventyret om den grimme ælling.)

Min datter skal konfirmeres til maj.
Hun skal så i kirke x antal gange i løbet af året, hvor hun går til præst. I aftenvar der så en anderledes
gudstjeneste i landsbykirken, som vi hører til. Vi besluttede, at det ville vi med til.
Vi sang to gammelkendte salmer med orgelbrus til. Resten af salmerne var fra den nye salmebog, akkompagneret af en pianist og en bassist. Et sognebarn var inviteret til at prædike. Det klarede han fint. Efter gudstjenesten var der kirkekaffe. Kaffe/the til de voksne og sodavand til børnene og hjemmebagte småkager til alle.
Det var bare en god oplevelse og alle bænke i kirken var besatte - næsten som juleaften.

Det var hvad jeg havde at fortælle denne gang. På snarlig gensyn.

Hyggehejsa og GODNAT fra Nellemor.