Begrav et sædekorn

Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
AT forløb
Coleen
10 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
7 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
10 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
Pandekagekomfur
Peter
10 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
9 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
6 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
8 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Fin lille weekend
David Hansen...
3 måneder, 2 dage siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
9 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
8 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
7 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
9 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Mit selverklærede program om at vide noget, fordi det er valgår, og fordi man skal vide noget om sine medborgere af anden etnisk herkomst, fører jeg hermed ud i livet. Amen og goddag, online-ulve. Det er de somaliske piger i lektiecaféen. De er spændende som alle mennesker, men de andre kommer jeg også til på et tidspunkt.

Den Store Danske Encyklopædi lærer mig, at Somalia var en britisk koloni i nord og en italiensk koloni i syd. Jeg noterer mig den ene somaliske piges fortælling om, at hun kom til Italien i første omgang, før de kom videre til Danmark. Hun siger, at hun taler italiensk som andet eller tredje sprog. Skal vi sammen gætte på, at hun kommer fra det sydlige Somalia? Jeg kan spørge hende og få det be- eller afkræftet. Hun snakker også engelsk, så vi kan ikke udelukke det nordlige Somalia.

Til gengæld står der, at næsten alle somaliere er muslimer - sunni.Var det ikke sunnier, som ikke havde det så godt i Syrien, og altså er dem, som startede et oprør? Nå, en helt anden historie, som man kan høre i Arabiske Stemmer. Må snart lære om Islam. Det har jeg aldrig fået gjort, so far. Men jeg er bekendt med, at der er sunni og shia inden for islam.

Pigerne er kommet til Danmark, åbenlyst, for jeg snakker jo med dem. Man snakker altid om årsager til at folk vælger at flygte til et andet land, og det er næmest kriminelt, hvis de flygter på grund af fattigdom. Jeg vil bare gerne tænke over, at Somalia ikke fik sin forfatning før 1979 (encyklopædien). Tænker på vores evige debat om grundloven og på anarkisterne 1. maj. Så ved pigernes familie nok, hvad de ville vælge - eller rettere har valgt. Se, orden, bare lidt. Det gode liv deroppe nordpå. Grib det! Måske komme denne pige med sin familie over Middelhavet til Lampedusa? Jeg må spørge.

De har ikke noget uddannelsessystem i Somalia. Jan Sonnergaard har lige været interviewet til Politiken om dannelse. Om hvordan vi ikke benytter os af den demokratisering af viden, som har indfundet sig i Danmark og mange andre lande via internettet bl.a. Jeg har det på samme måde. Jeg bruger min demokratiske ret til at samle viden lige nu - viden om Somalia. Sonnergaard siger, at vi ligefrem er stolte af vores manglende viden, når vi blærer os med, at vi ikke har læst en bog i flere år.

Den sidste korte meddelelse, som jeg lærer om Somalia, er, at den gemmensnitlige levealder er 46-48. Og vi snakker om velfærdsflygtninge. Jeg vil bare gerne vide, om pigerne kommer fra det nordlige eller sydlige Somalia. Hvordan havde den ene pige det i Italien? Har hun nogensinde hørt om Kant, Jung?... Hvad kunne hun tænke sig at gøre med sit liv i Danmark? Der er mange flere spørgsmål.

Somalia er mere end lerklinede hytter med stråtag. Mere end et land fuld af potentielle flygtninge og pirater. Hvad fan*** ved vi om at kæmpe for vores liv her i Danmark? Jeg kender til at kæmpe, javel, men jeg vinder langt de fleste af stikkene, fordi det er muligt i Danmark. Det er kun muligt, så længe vi sørger for, at det er muligt.

Der sad en dreng på bænken på Korsør Station, da jeg skulle igennem til toget. Han sad med andre drenge, som alle var mørkhårede og med brune øjne.Teenagere. Han røg, selv om klistermærker med piktogrammer forbyder rygning i stationsbygningen. Måske han på sin egen fejlslagne måde bad os alle: Spørg mig, om mit oprindelige land. Spørg mig, om den kultur, som jeg kommer fra. Spørg mig, om jeg gerne vil i lære hos en mester i en mellemstor virksomhed. Spørg mig, om jeg er ordblind...o.s.v.

Jeg er lille (1,48 m), har en undseelig alder (kvinder over de 40 er sådan set usynlige). Det forpligter alt sammen, hvis man på den måde får passerseddel til andre mennesker. Næste gang vil jeg sætte mig og snakke med dem. Det er den undseeliges privilegium og forpligtelse. Vi bliver på en måde synlige igen, drengen og jeg, hvis jeg gør det.

En kartoffel er undseelig, et sædekorn er undseeligt, og jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg ved, at det tager tid, når man har lagt dem i jorden. Måske derfor. Ventetiden og afgrøden identificeres med hinanden og tolkningen går galt. Vi ser ikke det sikre afkast for bar ventetid. Er det det? Og vi har ikke lært at vente. Er det det?

Begrav frøene og nyd en stille nadver imens. I Faderens, Sønnens og Den Helligånds navn. Velbekomme.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Begrav et sædekorn er publiceret 25/01-2015 12:57 af Camilla Rasmussen (II) (Camra).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.