I morgen sker der 2 væsentlige ting.

Nr. 1) Der er igen evaluering. Det føles som fucking hele tiden og eftersom at alle de forrige avalueringer har fået mig til at have det ad helvede til, er det ikke noget som jeg ser frem til. Jeg gider simpelt hen ikke beskæftige mig med det. Måske er det derfor at jeg har glemt at udfylde midtvejssamtalen der skulle have været afleveret i mandags. hvad skal jeg også bruge det til? Overvejer at lave et statement med det nu. Lets be punk. Fortælle dem at jeg frabeder mig en samtale.

En anden ting som sker i morgen. Rune kommer fordi. Jubii! Den eneste som jeg sikkert har lyst til at se efter sådan en dag. Han kan måske muntre mig op igen. Måske.

I hver evaluering skriver jeg at jeg synes det er gået fint og hver gang får jeg at vide that it is not so. Jeg synes jeg har gjort det godt. Lad mig holde fast i det.

jeg har været syg de sidste par dage - men derfor kunne jeg jo ikke blive hjemme fra klinikken. Så bliver der bare mere at indhente. På den anden side fortjener patienterne at jeg holder mig lidt væk fra dem, så jeg ikke smitter dem. Jeg ved at det får mig til at se doven ud. So be it. Jeg havde heller ikke fået meget søvn i nat pga. hoste. Det får mig igen til at hænge over tingene og se doven ud. So be it. jeg var på en ny stue og anede ikke rigtig hvad der skulle gøres af forskellige ting. Det får mig igen til at se doven ud. So be it. samtidig havde jeg menstruation og menstruationssmerter. Det fik mig til at forsvinde på toilettet flere gange (også for at pudse næse). Jeg er sikker på at det heller ikke kommer til at se godt ud. So be it. Min stue var lukket det meste af dagen så jeg gik og fyldte op sammen med andre studerende på andre stuer. Vi kan jo ikke alle stå i forgrunden. Så be it. Ikke mindst havde jeg mavesmerter fra min irriterede tyktarm at kæmpe med. Det kan bestemt heller ikke have gjort dagen bedre. So be it.
Men folk kan jo ikke se på mig hvad der er galt. hvad jeg laver mine beslutninger ud fra. Jeg fortæller dem jo ikke alle detaljer. De kan ikke mærke det. Derfor er det måske ikke forkert at jeg af dem bliver set som doven når jeg har sådan en dag som nu den i dag. Men derfor er det ikke noget jeg gider at tage stilling til. Jeg har gjort mit bedste i dag. Det ved jeg og det skal de ikke komme og tage fra mig. Hvad skal jeg overhovedet bruge deres evaluering til?

Når jeg så får evalueringen er den uden afsender eller dato og bare rimelig generelt. Det kan jeg jo ikke forsvare mig mod. Muligvis er det ikke tilladt at have dårlige dage som den i dag. Men jeg var jo stort set tvunget derhen. Det på virker evalueringen - ihvertfald for de dage jeg har været forkølet eller på anden måde syg.
Jeg blev rent faktisk skubbet i dag igen af en af radiograferne. Skubbet fordi hun mente at jeg skulle ind i det stærkt afkølede rum til patienten således at jeg kunne lære noget. Undskyld mig, men måske stod jeg ikke inde i rummet dels fordi jeg ikke tænkte at det træk ville gøre min forkølelse bedre og iøvrigt ikke lige syntes at patienten nødvendigvis skulle dele min forkølelse. Måske. Eller også var jeg bare doven og uinteresseret i den uddannelse jeg selv har valgt og snart skal til eksamen i. Hvem ved?