Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Det var koldt. Tågerne havde lagt sig i gaderne og kølede luften. Men det var ikke et problem. Det var usædvanligt men det var ikke et problem. Selvom man ikke kunne se en hånd for sig havde han ikke svært ved at navigere sig frem. At være opvokset i Byen betød mere end at kende vejen til og fra skole. Men skolen var ovre. Det her var virkeligheden.
Flere skikkelser kom ud imod ham fra de tætte tågebanker. Men de holdt sig fra ham. Alle holdt sig for sig selv her. det var den naturlige orden ved Byen. Glade mennesker holdt sig til deres familier, udenfor Byen. Andre mennesker holdt sig til Byen og holdt sig for sig selv mens de var her.
Det var sådan det var her. Det var naturligt.
Han trak kraven tættere sammen om halsen og hatten længere ned i panden. Hans albue strejfede pistolhylsteret under jakken. Den kolde knude i maven strammede sit greb.
I det mindste regnede det ikke. Nej, det regnede ikke.
Det var næsten tid. Tågen var en god ting i dag. Lige i dag. Kim ville vente på ham når han kom tilbage og det hele ville være ovre. Det eneste der talte i dag var hurtighed. Hurtigt frem og tilbage og ingen ville bemærke noget. Ingen bemærkede nogensinde noget. Det var derfor han tjente så meget. Han var god til det her. det var derfor Kim var kommet til ham og ikke en eller anden klodset amatør der ville blive snuppet.
Det var næsten tid. den aftalte trappeopgang kom til syne og præcist som han havde aftalt med Victor står han der. Vic står der med den sorte frakke og hætten og kigger ud over gaden.
Han behøvede ikke snakke til ham. Behøvede kunne at kigge på ham et øjeblik. Lydløst trak han pistolen fri fra hylsteret. Tjekkede at lyddæmperen sad ordentligt.
Behøvede ikke se på ham. Behøvede ikke tale med ham.
"Har du pengene?" spurgte Vic tvært.
"Nej" svarede han og lod han ikke få et ord indført før en hvisken fra lyddæmperen gennembore luften og Vic falder om på stentrappen. stille. hurtigt.
Kim ventede på cafeen med pengene.
Han gik sin vej. Velvidende at ingen havde set noget, hørt noget eller bemærket noget.
Tåge godt i dag. Tågen var kølig og trak temperaturen nedad. Tågen var en god ting. Det var stille. Det var roligt. Det var koldt.

Skriv kommentar

Besvarelsen Det var koldt er publiceret 03/09-2009 12:14 af Morgana under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 03/09-2009 12:14
Besvarelsen er på 400 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Morgana
Undskyld for den næstsidste linje! Der skal ikke stå " Tåge godt i dag" men "Tåge var godt i dag". Undskyld!
14 år siden
14 år siden
#2 Carsten Breuning (carstenb)
Hej Morgana

Jeg kan godt lide den. Blandt andet fordi du skriver om noget lidt uhyggeligt. De fleste piger i din alder skriver om pige ting osv. Du slipper godt fra denne historie. Der er lidt problemer med sætning hvor han skyder Vic. Jeg tror du mangler et par ord.

En lille ting. Et skud med en lyddæmper hvisker ikke (selv om det er et godt ord at bruge from at fremkalde et mental billede) En lyddæmper lyder mere som pust.
14 år siden