Emma gik ud af skolegården. Hendes skoletaske hang på skuldrene, og nede i den var boksen. En sort boks, som hun havde fået af far i morges. Han havde sagt at hun skulle give den til mor når hun kom hjem og at Emma ikke måtte åbne den. Det var svært at lade være.
Hendes hestehale svingede fra side til side, da hun hoppede fra flise til flise på fortovet. Der var noget, der raslede fra tasken. Det var sikkert boksen. Det kunne også være bratz-penalhuset, men Emma var ret sikker på, at det var boksen, der larmede. Den var pæn. Hun havde siddet og kigget på den i et frikvarter, havde holdt den næsten helt nede i tasken, sådan at de andre ikke kunne se, hvad hun lavede.
Emma stoppede ved fodgængerovergangen og så sig til begge sider, inden hun gik over vejen. Hun gik pænt, for man må ikke lege ude på vejen. Så drejede hun til venstre og fortsatte hjemad. Emma havde prøvet at trykke på boksen, men den var hård, så hun kunne ikke føle, hvad der var inden i. Far havde sagt hun skulle stille den på køkkenbordet lige så snart hun kom hjem, sådan at hun ikke glemte det. Det havde Emma lovet ham.
Nu kunne Emma se sit hus. Det var pænt. Rødt med en lille have foran, hvor der stod nogle fine gule blomster flere steder. Mor var ikke hjemme endnu, men sådan plejede det at være og Emma vidste, hvor nøglen var. Hun gik igennem indkørslen og ind bagved, hvor nøglen lå. Indenfor blev
skoene hurtigt skubbet af og den tynde sommerjakke blev kastet ind over en knage. Den faldt ned igen, men det opdagede Emma ikke. Hun skyndte sig hen til bordet, tog tasken og af fiskede pakken op. Hun satte den omhyggeligt på bordet. Sådan, nu havde hun husket det. Hun kastede et kort blik på den, men gik så hen til køleskabet og tog et glas mælk. Hun tog også en småkage, det måtte hun gerne, det havde de aftalt.
Det hele kom med ind i stuen, hvor fjernsynet blev tændt. Det fangede ikke rigtig hendes opmærksomhed. Lige så snart det hele var spist og drukket, gik hun ud i køkkenet igen. Armene hvilede på bordet og hun lagde sit hage på dem. Boksen stod lige der. Måske hun bare kunne åbne låget en lille smule…
Hun skulle lige til at række ud efter den, men så hørte hun sin mors bil. Hun greb boksen og løb ud igennem døren for at møde hende.
”Mor, der er en pakke til dig. Far sagde jeg skulle give den til dig. Jeg har overhovedet ikke kigget i den”.