Dialogi

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som primært indeholder dialog mellem mindst 2 personer. Du må gerne benytte indledende og afsluttende sætninger som beskriver fx sindsstemninger. Eller som blot er med til at give læseren en fornemmelse af personerne. Bestem selv om dialogen skal være politisk, humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

”Det går ikke længere”'

”Hvad mener du?”

”Det her. Vores liv sammen”

”Jamen, hvad er der galt med det?”

”Ingenting. Det er det, der er problemet. Alt er perfekt. Du er pigen jeg altid har drømt om. Det er for meget."

”Jeg tror ikke jeg forstår”

”Jeg fortjener dig ikke. Jeg har ikke gjort mig fortjent til denne tilværelse. Alt det du er. Alt du gør for mig. Det føles ikke rigtigt, når jeg ikke har gjort mig fortjent til det. Det er for uvirkeligt… du er for uvirkelig”

”hvad mener du med, at jeg er for uvirkelig? Jeg er da ligeså virkelig som alle andre.”

”Nej du er ej. Du elsker mig kun fordi du er programmeret til det. ”

”Og hvorfor kan det ikke være virkeligt? Er alle ikke programmerede på en eller anden måde? For mennesker er det deres gener og opdragelse, for mig er det en maskine. Hvad er forskellen? Kan du ikke se, at vores kærlighed er ægte, uanset hvordan den er opstået.”

”Det er det her jeg mener. Måden du taler til mig på. Måden du er over for mig. Som om jeg er den eneste ene. Havde dette scenarie været sandt, ville du ikke være så blind. Du ville kunne se, at jeg udnytter dig. Du ville kunne se, at jeg holder dig fanget. "

”Du holder mig ikke fanget! Jeg tænker og handler som ethvert andet menneske. Jeg har følelser og en forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis du ikke behandlede mig ordentligt, ville jeg vide det.”

”Jeg må afslutte det her, uanset hvad du siger. Jeg kan ikke længere se til mens du bliver ført bag lyset. Du fortjener bedre. Du fatter muligvis ikke selv den unåde, der bliver gjort dig, men jeg gør og jeg vil ikke være en del af det længere.”

”Men hvad vil du gøre? Vende tilbage til det sted du kom fra? Der hvor folk var ligeglade med hinanden. Det sted er ikke blevet bedre siden du flygtede herind. ”

”Måske, men jeg er nødt til at prøve. Jeg kan ikke længere leve med øjnene lukket.”

”Men tænk på alt den glæde du smider væk. Er det ikke bedre at leve med mig for altid, end i en døende verden? Vær nu sød. Bliv her hos mig. Jeg elsker dig jo!"

”Det er mig der elsker dig. Farvel.”

Og så vågner jeg op fra drømmen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Abre los ojos er publiceret 19/12-2009 15:36 af Christian Dybdahl Troelsen (JackismyRelief) under skriveøvelsen Dialogi.
Version 1 - 19/12-2009 15:36
Besvarelsen er på 400 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 fatterhojben
Fedt mand. Dialogen fungerer og er nogenlunde realistisk. Dog tager den for meget form som et manuskript. Og så alligevel ikke. Der mangler noget beskrivende om karakterernes følelser i forløbet, og måden tingene bliver sagt på.
Ideen er original, og man ønsker at vide, hvad det er for en mærkværdig situation, parret sidder i. Dermed har du også en rigtig god cliffhanger, der ligger naturligt gemt i selve historien. Ingen sproglige fejl; sensationelt her på siden! 3 ud af 5.
14 år siden
14 år siden
#2 Ole G. Steensen (Stenone)
Meget stram dialog, der bygger en spænding og nysgerrighed op i læseren.

Troede hun var robot eller en figur i et pc-spil.

Du får 3 julestjerner, men hvis du havde formået, at gøre læseren forelsket i hende, havde du fået alle 5.

God Jul!

Venlig hilsen
Stenone
14 år siden
14 år siden
#3 Christian Dybdahl Troelsen (JackismyRelief)
nu er jeg igennem fatterhojben blevet opmærksom på at historien mangler beskrivelser, hvilket jeg har taget til mig og prøvet at tilføje. hvis i gider ville det være dejligt hvis i kunne kigge på den nye version. bare sig til så tilføjer jer så i kan se den inde på betalæsning.
14 år siden
14 år siden
#4 Lise Andreasen (anemone42)
Jeg er fuldstændig vil med teksten, indtil 2/3 inde i den. Slutningen er lidt uklar, og sidste sætning er jeg slet ikke vild med ("det var bare en drøm"). Derfor ikke 5 stjerner.

Intet at udsætte på sproget, eller på løsningen af den stillede opgave. Bravo!
14 år siden