Et juleeventyr

Opgavebeskrivelse

Skriv et kort eventyr som tager udgangspunkt i julen. Tilføj gerne gaver, risengrød, nisser og trolde, og sørg eventuelt for at eventyret bygger på en spændende oplevelse. Et eventyr er en fiktiv tekst, og eventyret har eksisteret i mange, mange år. Der kan findes eventyr så langt tilbage, som der kan findes skrevne kilder. Eventyret ender næsten altid lykkeligt, og er oftest også temmelig forudsigeligt.

En nisse sad på julemandens værksted. Han var træt. Slid og slæb hvert år, samme ræs for at blive færdig, så den gamle kunne flyve gaveruten.
Det var sjovere at være nisse i gamle dage. Der lavede man narrestreger med menneskene, der stillede risengrøden ud for at afværge ulykkerne.
Her puklede han i det kolde Nord. Ganske vist fik de risengrøden serveret, når julemanden kom tilbage, men alligevel.
Med et stod der en fe. Hun havde besluttet at lade alle nisser få et juleønske opfyldt. Nissen ønskede at blive en gårdnisse. Hun svingede staven, og han havnede ved en bondegård med bindingsværk og stråtag, som hans bedstefar havde beskrevet dem.
Han skrev en seddel - ”Stil risengrød ud juleaften, ellers går det jer ilde. Gårdnissen.” – og skjulte sig på vindueskarmen. Han bemærkede, at den var pyntet med hvidskæggede figurer med røde huer. Hvad mon de skulle forestille?
Nu kom bonden ind og fandt sedlen. Til nissens ærgrelse skraldgrinede han.
- Endnu en af Ejnars sjove ideer!
Han tog telefonrøret og ringede.
- Den seddel du havde lagt i vores hus. Lad bare være, du finder altid på noget sjovt. Den her var god, din skrift er så lille, man skulle tro, det var en rigtig nisse.
Nissen ærgrede sig. Ingen risengrød! Nu var det med at finde på drillerier.
Hans bedstefar havde slået kvæget med sygdom og lært nissen en trylleremse. Nissen løb over i stalden. Der stod tre køer.
- Nasse nisse…
Så kunne han ikke huske mere. Han prøvede igen. Nu huskede han og fremsagde remsen. Kvæget gav sig ikke til at brøle. Så havde han alligevel sagt den forkert. Da lavede den ene ko en klat, som dækkede nissen. Det var ulækkert! Han kæmpede for at komme ud. Endelig fik han slået hul, men så var han nødt til at vade over kagen.
Han fandt en pyt, vaskede sig, og gik over i køkkenet. Oppe på en hylde stod der en dåse peber, det smagte forfærdeligt i risengrød. Han kravlede op og begyndte at skubbe dåsen mod kanten.
Det var ved at lykkes, man da kom katten. Nu begynder den at æde af grøden, lo nissen, men katten kiggede op på hylden, skød ryg og hvæsede. Den klatrede op til hylden og væltede alle dåserne i det den daskede efter nissen, der snart var nede og spænede af sted. Katten hoppede ned og sprang bagefter, nissen løb ud af døren, men da daskede poten til ham. Katten viste tænder.
- Hjælp! Jeg har fortrudt mit ønske!
Straks stod feen hos ham og svingede sin stav, så han havnede på julemandens værksted. Han sprang jublende op og gav sig til at arbejde.
- Glædelig jul, alle sammen!

Skriv kommentar

Besvarelsen Gårdnisse for en dag er publiceret 22/12-2009 18:54 af Mogens Sørensen (Mons1957) under skriveøvelsen Et juleeventyr.
Version 1 - 22/12-2009 18:54
Besvarelsen er på 451 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Lise Andreasen (anemone42)
"Med et stod der en fe. Hun havde besluttet at lade alle nisser få et juleønske opfyldt. Nissen ønskede at blive en gårdnisse."

Hvordan ved vi sætning 2 og 3? Siger feen hvad hun vil, og så siger nissen hvad han ønsker? Eller er vi pludselig inde i feens hoved, eller alvidende fortæller?

Billigt sluppet at feen sådan kan gøre ønsket om igen. Havde hun lovet det?

Et moderne eventyr. Nissen bliver klogere på hvad den vil og ikke vil, og der er happy end.

Ikke andet at udsætte på sproget end allerede nævnt.
14 år siden
14 år siden
#2 Pia Hansen
Hej Mons

Ganske godt eventyr.
Jeg har på fornemmelsen, at du har beskåret det en del?
Hvad enten det nu er rigtigt eller ej, tror jeg nemt du kunne brede historien ud.
Den virker enkelte steder en smule opremsende/hurtig.

vh. Pia
14 år siden
14 år siden
#3 Bent Olle
Sjov og belærende. Nisse (skoma'r bliv ved din list).
14 år siden