”Hvad laver du så til dagligt?” spurgte fyren på barstolen ved siden af, mens han legede med sit glas.
”Jeg er selvstændige, kan man vist nok sige,” svarede jeg. Jeg tog en lille slurk af min øl, mens jeg betragtede ham i spejlet bag baren. Han var pæn påklædt, med hvid skjorte og mørk habit. Han bar et rødt ”power tie”, for det ikke skulle være løgn. Rigtig bankmand påklædning. Men det var han jo også. Bankmand altså. Han var bare ikke klar over at jeg viste det. Han var heller ikke klar over at jeg viste en hel masse andre ting om ham.
”Nåh, hvilken branche er du i?” kom den uundgåelige replik. Jeg viste han ville spørge, så jeg havde svaret parat.
”Skadedyrsbekæmpelse,” sagde jeg.
”Er der penge i det?”
”Jo, det går ganske godt,” sagde jeg. ”Jeg beskæftiger mig dog kun med større skadedyr. Jeg skal ikke arbejde så meget og pengene er bedre.” Min klient havde givet mig hans navn og adresse. Jeg havde brugt de sidste tre uger på at samle oplysninger og følge ham rundt omkring. Han førte sig frem i byen. Mercedes SLK 200 cabi’, dyre habitter, Michelin stjerne restauranter, og lyshårede duller. Duller i flertal. Dum som snot. Troede han virkeligt at ingen ville lægge mærke til at han tog fra toppen? Hvorfor fan’en er folk ikke tilfredse med den løn de får? Hvorfor skal de absolut forsøge at snyde deres arbejdsgiver? Organisationen betalte ham jo godt i forvejen, for at vaske nogle håndøre hvide. Nogen mennesker er bare fjolser. Javel, jeg skulle jo ikke klage. Hvis det ikke var for idioter som ham, havde jeg jo ikke noget at lave.
”Jamen, tak for sludderen,” sagde han pludseligt. ”Jeg bliver nødt til at løbe. Jeg har en date med en sød pige. Man skal jo have lidt på den dumme, sådan en fredag aften.” Han gav et lille blink med højre øje for at cementere mandehørmen.
”Ja, hej. Og held til med dullen.” svarede jeg. Jeg stak hånden ned i min bukselomme og lod fingrene glide over skaftet. Jeg ventede til han var kommet hen til døren, før jeg rejste mig og fulgte efter. Hans bil holdte i P-garagen overfor. Jeg tog det roligt da jeg gik over gaden. Han skulle nødigt se mig. Mine fingre kærtegnede knivskaftet mens jeg trak springkniven op af lommen. Min mave fortalte mig at jeg nu var sulten. Måske skulle jeg finde en sushi bar efter jeg gjorde det af med ham her, min nummer 23. Eller ville jeg hellere spise Italiensk?