"Sara, har du haft en god weekend?" Inger fra regnskab så op fra sin kaffekop. "Ja," svarede Sara og huskede at smile til Inger. Efter et halvt sekund for meget spurgte hun: "Hvad med dig?" Inger gav sig til at fortælle om besøget i sommerhuset. Sara hørte ikke rigtig efter. Hun havde hørt Inger fortælle om det til Lene om morgenen, og hun kunne godt huske, at historiens højdepunkt (hvor Inger forventede en helhjertet latter) handlede om da de havde fundet en død solsort i postkassen og Henrik havde sat sig i blomsterbedet af forskrækkelse. Sara lo på det rigtige tidspunkt, og Inger var tilfreds. Flere af de andre omkring bordet havde også fulgt med, og de lo alle ad den morsomme historie.

Sara var træt i hovedet. Hele dagen havde hun forsøgt at få lavet det register over erhvervsdrivende i kommunen færdigt. Hun havde selvfølgelig alle adresser og telefonnumre, det var mere det at få dem sat sammen så kunderne kunne bruge registret til søgeopslag. Og hvert andet minut var der kommet nogen ind ad døren. ”Sara, har du læst den mail om mødet på onsdag?” ”Har du set en klipsemaskine?” ”Hvis jeg gemmer det her i pdf-format, kan de så åbne det nede ved Lars?” Nogle af dem ville også bare hyggesnakke, og det var endnu værre. ”Går det godt, Sara?” havde Vivi spurgt. Sara havde svaret, det var hun ret sikker på, men hun var knapt så sikker på hvad hun havde sagt. Hun var altså virkelig ved at være træt i hovedet.

På vej ud ad døren blev hun holdt i venteposition af en diskussion mellem Inger og Lene. Hun ville sige farvel, som hun burde, men de holdt aldrig op med at tale. De diskuterede, hvordan reglerne var for tavshedspligt, hvis man havde fået kendskab til noget ulovligt. Sara ville meget gerne have dem til at holde op med at tale, så hun kunne komme hjem, så uden at tænke nærmere over det besvarede hun spørgsmålet: ”§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Så er der en del uddybende punkter og et af dem er § 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende: 1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.” Hun var næsten færdig med sin monotone opremsning, da hun bemærkede hvordan de andre stirrede på hende. Hun forbandede sin træthed langt væk. Hun havde glemt at passe på.