Overraskelsen

Opgavebeskrivelse

Krimier er ofte bygget op omkring ledetråde (små hints/spor der lægges ud) der leder frem til en overraskelse til slut. Fx at morderen er en helt anden. I fagsprog kalder man den slags "set up". Overraskelser gør teksten uforudsigelig og holder dermed bedre læseren fast. Skriv en lille fiktiv tekst som ender med en overraskelse. Det behøver dog ikke at være en krimi. Undervejs i teksten skal der lægges mindst ét spor ud, der understreger overraskelsen, når den kommer.

Jeg elskede ham. Tag ikke fejl af det. Min kærlighed til ham var mere faderlig, den gav sig nok mindre intense udtryk end hendes. Men jeg elskede den dreng.

Hver søndag morgen, når hun sov længe, alene i den kaotiske lejlighed, tog jeg drengen med til skydebanen, ikke for at skyde, for det har man ikke gjort dér i hundrede år, men for at lege for foden af den høje mur med dens spir og monogrammer. Skyer tumlede vildt forbi over vores hoveder, småbyger drev ind over tomten og gjorde træer og klatrestativer fedtede af fugt, og blæsten rev kasketterne af os, så vi måtte jage efter dem.

Om sommeren listede vi os skyldbetyngede ned til den lille isbutik bag legepladsen og bagefter hånd i hånd over sidegaden til caféen, hvor drengen ikke kunne få nok af at stirre på grammofonen, mens min kaffe blev tilberedt af den evindeligt tømmermandsramte ekspedient.

Senere, da jeg var flyttet ud og den anden ind, var vores søndage på skydebanen noget nær det eneste, der fortsatte uforandret. Skyerne jog stadig forbi foroven, regnen faldt, og vinden susede os ufortrødent om ørerne.

Jeg husker det tydeligt. Drengen var løbet i forvejen og standsede pludselig op på jordhøjen inde under muren. Han vendte sig mod mig, tog kasketten af, kastede den ned foran sig og råbte noget, jeg ikke kunne høre.
’Hvad sagde du?’, råbte jeg tilbage.
Uden at svare mig forsvandt drengen ned bag højen, efterladende kasketten hvor den var faldet. Da jeg et øjeblik efter nåede derhen, samlede jeg den op og så mig om på begge sider af jordhøjen, men drengen var ingen steder at se. Jeg kaldte på ham fire-fem gange, først halvvejs deltagende i gemmelegen, så med en begyndende alvor, elleve, tolv, tretten gange kaldte jeg hans navn hvis ikke flere (SÅ, nu er det ikke sjovt mere), før panikken - som man siger - meldte sig, begyndte at gnave i mig, bed store lunser af mit kød (nu kommer du frem, du gør, eller jeg bliver VIRKELIG VRED), og jeg hørte min stemme knække over, hæs, skinger, vanvittig (jeg lover dig, jeg gør det aldrig mere, ALDRIG mere, okay?), og det gik op for mig, at vi var alene på legepladsen, og at vi havde været det længe, og jeg kaldte og jeg kaldte, og jeg fik intet - ikke det allermindste - svar.

I morges førte de mig hen til containeren, hvor de fandt ham. De håbede, tror jeg, på et gennembrud i sagen, at jeg skulle bryde sammen ved gensynet med gerningsstedet, kaste mig jamrende ned på asfalten lige dér bag isbutikken.

Men jeg har ikke gjort noget. Jeg elskede den dreng. Tag endelig ikke fejl af det.

Skriv kommentar

Besvarelsen Skydebanen er publiceret 22/09-2010 23:49 af Prins Buster under skriveøvelsen Overraskelsen.
Version 1 - 22/09-2010 23:49
Besvarelsen er på 451 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Arazi Black (Arazi)
Meget velskrevet tekst. :)

I forhold til ogaven er jeg en smule i tvivl om, hvad sporerne/sporet er, der skal understrege overraskelsen.
Blev ikke rigtig overrasket, men det er nok mere, fordi jeg selv skriver den slags tekster...

(jeg lover dig, jeg gør det aldrig mere, ALDRIG mere, okay?) Overvejer om dette er sporet der tvetydigt understreger at han ikke vil råbe af ham igen eller noget helt andet han har gjort ved ham?

...listede vi os skyldbetyngede ned til den lille isbutik... Kan ikke helt gennemskue det... Med mindre det er misbrug, der er tale om... Men så tror jeg, det ville være mere virkningsfuldt, hvis kun faren føler skyld, over at give ham bestikkelse....?

Hm....Efter den nærmere analyse synes jeg dine spor er glimrende lagt ud, hvis jeg har gennemskuet dem.. :) Kan dog ikke gennemskue om han selv har slået drengen ihjel, men regner med det er bevidst fra din side af at lade det op til læseren... :)

/Arazi
10 år siden
10 år siden
#2 Lise Andreasen (anemone42)
Opgaven: Det var sjovt, men "Jeg elskede ham. Tag ikke fejl af det." fik mig med det samme til at tro, at alting ikke var idyl. Måske simpelthen fordi det er i datid? I hvert fald, opgaven løst.

Historien: Langsom optrapning til konflikten (hvor er drengen?) og så løsningen. Og så må man selv vælge, om man tror på fortælleren eller ej. Snedigt gjort.

Det sproglige: Ikke noget, der falder mig i øjnene.

4 stjerner.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
10 år siden
10 år siden
#3 Birkemose
Jeg har det på samme måde som med den anden du skrev. Najaden. Jeg synes det er pisse hamrende godt, men der er et eller andet i din formatering der - for nu at udtrykke det diplomatisk - er anderledes.
Jeg ved ikke om det er tilsigtet eller ej, men godt, det skriver du sgu!
10 år siden
10 år siden
#4 Susanne Jensen (Dutten)
Kan rigtig godt lide opsætningen, ordlyden der kan fortolkes i flere retninger, - og ikke mindst det at fortællingen er åben nok til at indeholde mere end bare den ramme der serveres.
10 år siden