Inspirationsøvelse #4

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 3 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 3 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Hun mærkede vinden på den bare hud, og frøs, mens sveden bare haglede af hende. Hold dog op med at studere mig, jeg er her ikke, i stille pinsel formanede hun opgivende: I er her ikke. Ingerting er her. Hendes øjne fangede blikket fra en forbipasserende. Hun genkendte ham, så at han genkendte hende. Nej, nej rungede det i hendes hoved, paralyseret stod hun, mens han kom nærmere. Aage, skreg hun lydløst, mens minderne tordnede frem på nethinden, som billeder i en blender:
Meknes, 1923, der var øredøvende skrig, og skud i luften. Oprørsstyrkerne var barbariske horder af mænd, med en vildskab der lyste ud af deres mørke øjne. Fremmedlegionen havde i over to måneder været i aktiv kamp i Marokko. Byen bar tydelige mærker af vandaliseringen, krudslam, sand og røg hang i luften. Den evige jamren og dyriske skrig, fortalte den pinefulde umenneskelig historie, der syntes at fortsætte uendeligt. Det skete her, de mødtes her, han faldt i kampens hede på grund af skud i det venstre lår. Hurtigt blev han bragt ind. Lazerettet lå ved det mejestætiske Bab Mansour. Hun blev hans sygehjælper, trods de mange andre som hun forsøgte at hjælpe, endte hun altid ved hans seng, de snakkede. Hvad var oddset, to danskere skulle flette skæbner, tusindvis af kilometer væk? Han var prins tilmed, trods det tillod han ikke særbehandling, levede som enhver anden og døde som enhver anden, når det blev sådan. I legionen var alle lige, og fortid uden betydning. Desuden var han på grund af sit ægteskab med sin elskede Mathilde, blevet strøget fra den danske tronfølge. Nysgerrig som hun var, ville hun gerne vide mere om Aage, han bad hende kalde sig det. Han fortalte hende brudstykker til at starte med, men nød dog også hendes interesse og åbnede mere op som tiden gik. Siden han som 14-årig hørte om legionen var det hans drøm at komme i tjeneste der, men selve sparket til at forsøge optagelse, kom af en økonomisk tragedie for blot et år siden. Rygterne i Danmark fik pumpet historien op med en værditransport som var blevet røvet, under de blodigste vilkår, men den simple sandhed var, at Aage mistede en formue som følge af Landmandsbankens krak. Desværre var officerlønnen i forsvaret ikke noget de kunne leve af.
Det sortnede for hendes øjne, en 14 årig pige blev hasteindlagt, for anden gang det år, 2010. Anorexi, hun tabte!!!
Tilfældige ord: blender, værditransport, fremmedlegion

Skriv kommentar

Besvarelsen Kampen er publiceret 07/10-2010 12:35 af Susanne Jensen (Dutten) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #4.
Version 1 - 07/10-2010 12:35
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Susanne Jensen (Dutten)
Er efter nærmere eftertanke, kommet noget i tvivl om en 14 årig har nogen kendskab til Prins Aages fortid eller overhovedet eksistens, så måske ville det være mere troværdigt med en 17 årig?
13 år siden
13 år siden
#2 Arazi Black (Arazi)
Okay...
Jeg forstår den ikke...? Jeg har læst den fire gange i træk og jeg kan stadig ikke forstå den?
Din egen kommentar hjælper ikke videre på min forståelse..

Hun, en 14-årig pige ser Aage, en gammel prins. 1923 - 2010 = 87 år + i hvert fald 18 år (for at blive lukket ind i fremmedlegionen) ...105 år gammel?

Så flasher hendes minder frem: "...Aage, skreg hun lydløst, mens minderne tordnede frem på nethinden, som billeder i en blender:" Ergo, hendes minder.

Om dengang hun passede ham på Lazerettet i en krig, fordi han var nødt til at gå ind i fremmedlegionen, pga. pengemangel. Og fremmedlegionen var desuden hans drøm.

Men. "...Han var prins tilmed, trods det tillod han ikke særbehandling, levede som enhver anden og døde som enhver anden, når det blev sådan." Døde han? Eller vil han bare dø en almindelig død ude i fremtiden, fordi han har trodset tronen pga. sit ægteskab?

Nutid. 2010. Hun skriger, besvimer, bliver indlagt og dør pga anorexi...? Meget forvirrende.

Mit eneste forståelsesgæt vil være, hvis det omhandler reinkarnation, hvor hun var en sygeplejeske under krigen i sit tidligere liv og nu har svært ved at håndtere livet med de minder, der følger med fra hendes forrige liv. Hun ser "Aage", en tilfældig person - der bare minder om ham, og det trigger hendes forvirring. Anorexien er hendes overlevelsesmekanisme, der til slut fører hende i døden?


/Arazi...
13 år siden
13 år siden
#3 Susanne Jensen (Dutten)
Hold da op, hvor må den være forvirrende, undskyld, ja sådan læser jeg den jo ikke selv.
I mit hoved:
ung pige (14 år) hun er så svækket af sult, at hun i en hallucination genkalder sig en historie
( evt skoleopgave?) om Prins Aage, en rigtig historisk person, som var prins ect.

Umiddelbart var det min mening, at de via hans kamp, hendes kamp skulle "mødes". Han døde dog ikke før noget senere, efter en lang tids tjeneste i legionen, hun døde pga. hendes vedvarende anorexi.

Ved ikke om det giver et bedre billede nu, eller om det ødelægger historien, at jeg lægger min grundtanke så åbent frem?

Historien om Prins Aage er nok heller ikke en god indragelse, kun for indviede, og det var jo ikke meningen.
Da jeg læste den igennem synes jeg den kunne forståes uden reelt kendskab til den detalje:-(

Men tak for din kommentar:-)
13 år siden
13 år siden
#4 Arazi Black (Arazi)
Ahhhhhh.....

Giver lidt bedre mening nu, men havde aldrig selv kunne kæde det sammen.
Synes dog det er en spændende idé du har haft, med at sammenkæde to forskellige slags kamp.
Den indre (anorexi) og den ydre (krig).

Tror sagtens den kan forstås uden kendskab til selve Prins Aage... (Troede selv han var fiktion)
Der hvor min læsning går galt er, hvor jeg blev ved med at læse det som hendes minder. Som om hun havde oplevet det. Kan godt se det med at det kan være minder fra en historie/opgave.
Der er bare ikke nogen hints/spor i tekster, der prejer en i den retning. (har i hvert fald ikke fundet dem?) Det havde nok hjulpet på min umiddelbare forståelse af din tekst.

Og så også den her linje: ...Hun genkendte ham, så at han genkendte hende.
...Selvom jeg med den viden jeg har nu, kan drage den konklusion at det jo ikke er Prins Aage, så giver det et indtryk af at det er ham og at han kender hende?! ...Nu ved jeg jo det er hendes fantasi, der spilder hende et puds. Ved man ikke, når man læser den linje... :)

/Arazi...
13 år siden
13 år siden
#5 Susanne Jensen (Dutten)
Ok, Jeg kan godt se der ikke er mange hints i historien
...vil ellers sige du er god til at spotte de hentydninger som faktisk er i teksten:-)

"... som billeder i en blender" det er ikke et flow af kronologiske billeder, hendes minder. Derimod brudstykker, hvis man forestiller sig faktisk at putte fotografier ned i en blender,som bliver skåret i stykker.

"....levede som enhver anden og døde som enhver anden,..." selv om det er en beskrivelse, møntet på ham var det egentligt også et apropos til hende. Hendes liv og for tidlige død.

"I er her ikke. Ingenting er her" i starten af historien prøver jeg at vise hvordan jeg tror (har ikke et reelt kendskab til anorexi) at hun kunne føle, hvis hun nu er kommet til sidste stadie af sin sygdom.

"Hun genkendte ham, så at han genkendte hende" en ren umulighed, der skulle vise hvor langt ud hun er kommet i sin fantasi.

Tidsrammen var sat ind, i et forsøg på at eliminere muligheden for, at det på nogen måde kunne være hendes egne minder.

og mange tak fordi du vil bruge din tid på at give mere end bare en kommentar, det sætte jeg pris på:-)
med venlig hilsen
Dutten
13 år siden