Deja-vu

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst hvor hovedpersonen til en vigtigt møde oplever et deja-vu undervejs i historien (fornemmelsen af at have haft en bestemt oplevelse før). Skriv teksten i 1. person ental (jeg-form) og prøv at afslutte med en cliffhanger. Du vælger selv historiens genre. Læs mere om begrebet deja-vu her: http://da.wikipedia.org/wiki/Deja-vu

Deja-vu.

Jeg træder ind på Københavns Universitet med en besynderlig fornemmelse af deja-vu i kroppen. I denne grimme betonbygning mødte min første kærlighed. Dave.

Der på opslagstavlen hængte han sine smægtende kærlighedsdigte. I lysegrønne kuverter, sat fast med knappenåle. Jeg kigger demonstrativt den anden vej, da jeg passerer tavlen. Der til venstre lå engelskinstituttets fredagscafe´. Engang ringede jeg grædende til ham fra mønttelefonen. Han havde bollet med Mette, slået hende. Hun havde skreget af vellyst.

Jeg skulle lære ikke at føle jalousi, lære at nyde smerte. ”Love”, havde han beroliget mig. ”It's just sex. Don´t you worry. She means nothing. But you, my precious blond Danish beauty, you'll be my love for ever.”

Jeg går ind på biblioteket og får øje på min datter og hendes studiekammerater. De har indkaldt til møde, så jeg kan korrigere dem i nogle pinlige fejl, de stadig kan finde på at lave efter 1 år på engelskinstituttet. Adjektiv og adverbium. Jeg skal ikke nævne det for nogen, bare sørge for at forklare dem en gang for alle, hvornår man bruger hvad, så de ikke laver den slags banale og pinlige fejl igen. Jeg har undervist i engelsk i 17 år. Jeg hjælper gerne.

Jeg smøger ærmerne op og går i gang. Kvalmen ignorerer jeg. ”The girl is beautiful. But she sings awfully.” Vi finder fejl i deres gamle opgaver, snakker og diskuterer. Efter 1½ time kan ingen af dem forstå, at de først har fattet nu, hvor let det er. ”Bedre sent end aldrig”, griner vi, og jeg gør klar til at gå. Jeg skal spise forkost med Lines far om en time.

Jeg læner mig frem. ”Jeg har haft det mærkeligt i dag. Vidste I, at det var i dette rum, ved dette bord, at jeg mødte min første mand for 25 år siden, i 1985? At han hængte kærlighedsbreve til mig i lysegrønne kuverter på opslagstavlen uden for biblioteket?”

”Jeg kan nu bedre lide Far”, siger Line lidt for højt. ”Ham amerikaneren, Dave. Han var bare en slesk nar. Jeg løber ud og ser, om der hænger et digt på tavlen.”

Jeg smiler, pakker mig sammen og skjuler min vrede. Han slog mig. Han bollede min veninde. Og han forlod mig. Men jeg elskede ham mere, end jeg nogensinde har elsket Lines far. Min mand gennem 20 år.

Jeg stryger gennem biblioteket mod udgangen. Kvalmen er blevet værre.

Line kommer løbende mod mig. ”Se, hvad jeg fandt”, siger hun og holder en lysegrøn kuvert frem mod mig. Jeg tager kuverten og løber hen på det nærmeste toilet og kaster voldsomt op i håndvasken. Kuverten ligger uåbnet i min hånd.

Line Knudsen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Deja-vu er publiceret 30/11-2010 14:19 af Line Knudsen under skriveøvelsen Deja-vu.
Version 1 - 30/11-2010 14:19
Besvarelsen er på 444 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 sannelykke
Super god historie! Jeg kunne ikke rigtigt få den ud af hovedet efter at jeg læste den første gang. Jeg synes du får fortalt meget på denne lillle historie og man føler sig nærmest til stede i den ´grimme betonbygning´. Ha ha...! Mvh Sanne.
13 år siden
13 år siden
#2 Charlotte Dinge
Ja, det lyder bekendt. Hvorfor skal man altid elske ham, der behandler en dårligt, end ham der behandler en godt. Slutningen er god. Charlotte
13 år siden
13 år siden
#3 Line Knudsen
Tak for jeres kommentarer. Jeg synes, det var svært med den cliff hanger, men jeg håber det lykkedes til sidst. Jeg tænker på, om hun åbner den kuvert, eller om hun kommer videre i sit liv og kyler den direkte i skraldespanden og tager ind og spiser en god frokost med manden, som elsker hende. Jeg håber, den ryger ud. VH Line Knudsen
13 år siden
13 år siden
#4 Rene F
God historie, den bragte mig tilbage til min egen studietid. God beskrivelse af den ambivalens vi alle føler i kærlighedens favntag.

Mvh.

Rene F
13 år siden
13 år siden
#5 Graziellen
Man skulle tro at du var engelsklærer selv. Hvis ikke du er, flyder du godt rundt i dette univers og det er det en forfatter skal kunne.

Historien er meget velskrevet og flyder godt.

Dog er jeg i tvivl om, at en kvinde der får kvalme af at være i der hvor hun er, har overskud til at fortælle fremmede unge mennesker om hvad der er sket.

Cliffhangeren er udmærket, selv om det er lidt mærkeligt at der stadig hænger grønne kuverter på opslagstavlen, på den anden side giver det også lidt mystik.
13 år siden
13 år siden
#6 Ditte Kunkel Klitmøller
Uha da da, spændende læsning!!! Godt skrevet. Måske lidt korte sætninger, men det danner næsten en særpræget stil for netop denne tekst. Spændende og dynamisk.

MVH -
Ditte
13 år siden
13 år siden
#7 Emma L. Libner
Hej Line!
Jeg synes rigtig godt om din historie - den har et fedt flow på trods af, at fortælleren af og til lyder lidt stakato-agtig (hvilket for mig faktisk kun er en bonus, da det øger intensiteten i både handling og sprog). Som de fleste andre også har skrevet, føler man sig virkelig tilstede i din hovedpersons omgivelser. Super! :-)

MVH Emma L.
13 år siden
13 år siden
#8 LoMi
Ha, en sjov historie der vel nærmest også kunne være foregået i virkeligheden.
En rigtig god omend lidt forudsigelig cliffhanger, men den virker fordi den er så god :-)
13 år siden
9 år siden
#9 Lillye Zada
Wow den slutning havde jeg ikke set komme, jeg nyd og læse din historie!
9 år siden
9 år siden
#10 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Line
Rigtig flot skrevet. Man fornemmer tydeligt hendes deja-vu,
Og afslutningen med at der pludselig er en lysegrøn kuvert på opslagstavlen til hende. Det giver fantasi til læserne om hvorfor kuverten pludselig er der og hvad der mere sker.
Vh. Jytte
9 år siden