Tim brugte hele natten på at finde det helt rigtige kluns til duellen, så han havde slet ikke lukket et øje. Jeg betragtede hans røde øjne, hans slidte hullede bukser, der hang løst om hans ben, og den slidte hat han havde haft stort set hele sit liv. Han sidder kun et par barstole væk fra mig, og jeg kan fornemme han stirrer intenst i min retning, som om han allerede har nedlagt sit bytte. Hans vejrtrækning er prustende og hans støvler glinsede i den stribe sol der peger ind i sherrifens spisehus. Jeg hostede og tog endnu en slurk af bartenderens rædselsfulde væskeblanding, sank og skar en kort grimasse. Selvom væsken var elendig, beder jeg om endnu en omgang. Tim kigger på den kvindelige bartender der servicerede mig, og nu går hun over til Tim for at hælde mere i hans glas. Hans blik vandrede godt omkring hendes meget dybe kavalergang. Svedperlerne samlede sig i en lang linje og forsvandt ned mellem hendes barm, og mens hun kigger på Tim, sad han som forstenet og kigger hende mellem skjorteknapperne. Tim vidste måske ikke at hun var sherriffens pige. Sherriffen var ude af byen så Tim sikkert en mulighed for at snuppe hende. Jeg grynter vredt, og det vækker Tim fra sin trance. Han kigger direkte over på mig, og jeg rejser mig fra min barstol. Idet han ser min bevægelse gør han klar med hånden om sin revolver. Jeg smører langsomt mine ærmer op, og lugten af duel sætter sig i min svedige skjorte. Jeg tager min hat fra bordet, tømmer glasset og går ud af døren til den åbne plads. Her er øde, kun lyden af mine raslende støvler og vinden i sandet. Jeg vender mit blik mod solen, og sætter hatten på hovedet. Tim træder langsomt ud på pladsen, hvor sandet stormer op i hovedet på ham. Han stiller sig i en god afstand over for mig. Hans hænder dirrer over revolveren, og mine hænder bevæger sig langsomt fra hatten til mine hofter. Metallet på mine revolvere er næsten glohede, men jeg tager alligevel et fast tag om dem. Tim ser min aktion og griber fat i sin revolver. Hans øjne spærrer op og jeg mit hjerte banker hurtigere. Det er nu eller aldrig. Han har jo netop gjort sig klar til denne duel, sådan i sit bedst udvalgte tøj. Tiden står stille i nogle sekunder, men pludselig smiler Tim fælt mod mig, som når han lige har overvundet sin fjende. Tim trækker revolveren og han skyder. BANG. Jeg flyver tilbage i sandet, så det hvirvler op. Hatten ryger af og jeg alt føles saneløst, bortset fra at jeg kigger direkte op i solens runde hoved og fornemmer at det bliver det sidste jeg ser. Mine mørke øjenlåg lukker sig stille i omkring den lysende kugle og til sidst er den væk.
"Phillip, kan I ikke rydde op i køkkenet før far kommer hjem? Saftevandet står stadig på bordet..." lød det skingert fra den kvindelige bartender.