Western

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i det vilde vesten. Altså en western, gerne med vaskeægte helt og led skurk, og hvad der nu ellers hører sig til. Brug gerne mange sanser i beskrivelsen. Der skal affyres mindst ét skud undervejs i historien. Du vælger selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Det var højsommer, midt på dagen, og selv firbenene svedte. I fjorten dage havde den lille gruppe redet imod vest. Året var 1849.
Netop ankommet efter en hård rejse over Atlanterhavet fra Reykjavik i Island til havnekajen i New York havde familiens overhovede Björgulfur meldt sig til myndighederne for at få tildelt det lovede stykke landbrugsland. Hans familie havde bevæget sig på kanten af sult i månedsvis hjemme i Island, og undervejs på skibet havde han, konen, og de to børn nu slået sig sammen med 4 andre familier for at søge lykken i Guds Eget Land.
Den eneste i gruppen som talte engelsk var en ung kvinde, Sigrun, som kort havde haft arbejde som engelsklærer på den fine skole i Reykjavik i et års tid. Hun var blevet fyret da tiderne var blevet hårde.

Man forlod New York. Turen over prærien med nye og ukendte farer for den lille gruppe havde nu bragt dem til den lille by OshKosh i Nebraska, med 550 indbyggere. De var trætte, støvede, og kvinderne trængte til et ordentligt bad. De skulle også bruge proviant, bønner, mel, tobak og andre fornødenheder.

Sigrun gik som tolk med sin egen mand Thor og Björgulfur ind i købmandbutikken, og forsøgte sig på sit hjemmestrikkede engelsk. Manden bag disken talte svarede med en tyk accent, som virkede bekendt, og langsomt fattede Sigrun mistanke. Hun tog mod til sig og spurgte:
"Er du fra Island?", og til deres store forbløffelse svarede manden bekræftende på dette! Den var således ikke brug for tolkning den dag.

Efter med stor fonøjelse at have hørt om nyt hjemmefra, og introduceret dem for sin kone, kom ejeren med ud for at tale med alle i gruppen. Og som det ofte gik når islændinge mødte hinanden, viste det sig at mange kendte hinanden, eller var i familie.

Da manden hørte om deres planer om at starte på en frisk i Idaho, sagde han:
"Inden I beslutter jer endeligt, bør I søge imod nord. Der er en stor islandsk koloni undervejs i Manitoba i Canada, og det siges at man kan klare sig helt uden at tale engelsk. Det er som at være hjemme! Vi ville selv være taget derop, men vi orker ikke at rejse igen. Det er vi blevet for gamle til."
"Nå, det var gode nyheder. Er der god landbrugsjord deroppe?" spurgte Thor.
"Absolut! Der er masser af plads deroppe endnu, og gratis jord."

Den lille gruppe besluttede at gøre holdt i byen i et par døgn, imens de fordøjede disse nye oplysninger. Det ville unægteligt gøre deres liv lettere hvis de kunne klare sig uden engelsk. Og retten til deres jordlodder i Idaho udløb først om et år.

Og således gik det til at en lille gruppe nybyggere fra Island havnede i Canada istedet for Idaho.

Skriv kommentar

Besvarelsen Nybyggerne er publiceret 31/03-2011 15:34 af Jens Rothenborg (dtails) under skriveøvelsen Western.
Version 1 - 31/03-2011 15:34
Besvarelsen er på 464 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Line Knudsen
Kære dtails. Fin historie. Det er en spændende tid i den amerikanske historie, du dykker ned i. Det er morsomt, nybyggerne søger trygheden i det gammelkendte og helst er fri for at lære engelsk. Det skulle man måske tænke over, når man ser på hvilke krav, vi stiller til nye danskere. Men hvad skete der lige med kravet om "mindst et skud"? Personligt kan jeg nu sagtens undvære det. Tak for en god læseoplevelse. VH Line Knudsen.
8 år siden
8 år siden
#2 Pia Hansen
Hej dtails.

Den med at selv firbenene sveder er en god, sanselig beskrivelse. Mere af den slags ;-)
Ellers er historien ret opremsende, der er mange personer - og så løsnes der ikke et eneste skud, hvilket ellers var et af kravene. Det var ikke direkte et krav, men ønskeligt, at der også var helt og skurk. Det er der så heller ikke lige.
At en af personerne har været lærer er en lille smule ligegyldigt i så kort en historie.
Grundidèen, at berette om nybyggerne er god - og det er da sigende, at de helst vil være sammen med landsmænd, men ligefrem originalt vil jeg ikke kalde det.
Jeg kedede mig faktisk noget og greb mig i at skimlæse. Læste den så igen for at yde den retfærdighed, men synes desværre fortsat der skal mere liv i den, flere billeder og mere fokus på f.eks scenen i butikken frem for oplysninger om baggrund..

vh. Pia H
8 år siden
8 år siden
#3 Carsten Breuning (carstenb)
Hej dtails,

Oshkosh er godt nok en by i Nebraska - men den i Wisconsin er nu mere kendt. Da du skriver om at få tildelt en "jordlod" hentyder du vist nok til "The American Homestead Act" som var et regeringsprogram hvorigennem man kunne få 160 acres af jord ude på prærien ganske gratis hvis man blev der og dyrkede jorden i fem år. Problemet er bare at man fik ikke "tildelt" en jordlod i New York. retten til en jordlod fik man gennem at tage ud på Prærien og "stake a claim" altså bogstaveligt drive nogle pløkker i jorden på de 160 acres man ville have og så tage ind på regeringskonteret og registrer dine rettigheder.

Desværre holder din historie ikke helt vand - Det var President Lincoln der underskrev "Homested Act" og det skete i 1862. En af kravene var at du skulle være amerikansk statsborger (så en ummidelbar islandsk immigrant ville ikke kunne tage del i den). Samtidigt var the Homested act vist nok begræsnet til Nebraska, Iowa, senere Wyoming, Colorado, Oklamhoma og Alaska. Idaho kom vist aldrig med.

Så sent som i 1970 kunne du stadig få 160 acres (ca. 80 hectar) jord ganske gratis under the Homested Act i både Wyoming og Alaska - dog var de områder hvor det kunne lade sig gøre langt ude fra lands lov og ret

Men en interessant historie - som fortælle delsvis hvorfor der er mange scandinaviske efterkommer i wisconsin, michigan, minnesota og så canada
8 år siden
8 år siden
#4 carped15
Hej Dtails.
Jeg var ovenud begejstret for din første sætning, men halvvejs gennem teksten tabte du mig. Jeg fandt adrig ud af, hvad det var, du ville fortælle, og dine personer kom aldrig under huden på mig. Ideen var meget interessant, men det kom aldrig igennem i teksten. Er enig med Pia. Skær ned på baggrundshistorien, og giv mig en oplevelse i butikken, med nogle personer jeg kan føle. Inddrag gerne det historiske perspektiv, da det er det der gør teksten interessant for mig.

Vh Kristian
8 år siden
8 år siden
#5 Jens Rothenborg (dtails)
Mange tak fordi I kiggede på min tekst, og mange tak for jeres tilbageemeldinger.
Line, du har ret, jeg har ikke været opmærksom på det med at der skal være et skud. Og ja, det lå da lidt i baghovedet, det med at alle godt vil være i nærheden af nogen de kender / kan associere til. Den havde Pia også fanget.
Tak til Pia og carped15 for jeres ærlige kommentarer. Det er altid godt med konstruktiv kritik. At den er kedelig er selvfølgelig ikke ok, og jeg skulle have taget mere hensyn til at det er en kort historie, og have porppet noget mindre baggrund ind i det. Så var det blevet mere levende.
Og jeg må bukke mig i støvet for din research carstenb. Jeg burde helt klart have sat mig bedre ind i de historiske kendsgerninger inden jeg sendte noget ud her. Så tak for den huskekage ;-).
Tak til jer alle!
8 år siden