“Deres mand er stadig ikke dukket op.. Mrs. Nielsson?”
Ted Hansson grinede hæst og afslørede sine gulbrune tænder. Mary lukkede øjnene og bøjede hovedet, hun vidste at hun intet kunne sige eller gøre denne gang.
Teds ansigtsudtryk blev hårdt.“I er to dage bagud med terminerne Mrs. Nielsson, og jeg er ikke en mand af tålmodighed.” Han gik helt tæt på hende, og hendes næsebor fyldtes af den sursøde duft at tobak. “Hvis jeg var dem ville jeg begynde at pakke mine gevandter” Han lo skrattende, og slog en arm ud imod deres hjem “ For jeg kan love dem for at jeg sætter dem og deres mand ud af skuret her, inden de kan nå at sige..”

Et skud langt væk afbrød ham, og hans opmærksomhed rettedes mod den lille bakke ud mod prærien. Så lød et skud til, så endnu et. Med spore der klingede metallisk for hvert skridt han tog, bevægede Ted sig langsomt mod bakken med sammenknebne øjne. Mary stirrede samme vej, ude af stand til at reagere overhovedet.
Mary mærkede en summen i den støvede jord under hendes fødder, mærkede den eskalere og kunne ikke fjerne blikket fra en lille tør klump jord der sitrende vibrerede foran hendes ene støvlesnude. Nu blev der skudt igen, denne gang tættere på, og var det piften hun kunne høre? Først da en brægen blev båret med vinden over den lille bakke kunne hun reagere. “Grace de kommer.. DE KOMMER” halvt skreg og halv lo hun. “Til leddet” råbte Grace tilbage.
De glemte alt om Mr. Ted. Der ikke havde rokket sig ud af stedet, og løb alt hvad støvletter og skørter tillod.

Det var først da de i fællesskab havde fået leddet op, det gik op for Mary at en hvis person stod på et meget forkert sted. “ Mr. Ted, Se at komme væk derfra” skreg hun. Men han blev stående som naglet til stedet. Jorden rystede voldsomt, og luften blev flænset af geværskud, piften og brægen, da kvæghjorden pludselig kom til syne over bakkekammen akkomponieret af 6 cowboys.
Mr. Ted gav et sæt af sig, faldt bagover og tabte hatten. Han rullede rundt og prøvede at komme op, snublede, men fandt så fodfæstet og benede det bedste han havde lært lige tidsnok til at komme af vejen.
Mary satte i et ukontrolleret sejershyl, og omfavnede leende Grace, mens de betragtede kvæghjorten storme forbi dem og sendte glade smil til de cowboys der passerede.
” Tror du Mr. Ted kom noget til?” spurgte hun leende. Mary rystede på hovedet” Nej det var vist kun hans stolthed der blev såret, og det bliver nok ikke bedre når det går op for ham at vi nu kan betale terminen”
Den sidste Cowboy standsede ud for Mary. ”Mrs. Nielsson” hilste han og lettede på hatten med et skælmsk grin. ” Mr. Nielsson” svarede Mary og nejede overdrevent. ”Lige i sidste øjeblik, som altid”.