Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Jeg ligger på håndvaskens kolde kant, og kigger ud i mørket i det kolde badeværelse. Solen er for længst gået ned, så det må snart være sengetid. Jeg hører en kontakt og efter nogle korte blink, bliver lyset tændt. Jeg ser ham komme ind i rummet, og han stiller sig ved vasken. Med et dovent blik kigger han på sit spejlbillede, i et håb om at noget har ændret sig. Men det eneste som kigger tilbage på ham, er det samme kedelige ansigt, som han har set så mange gange før. Han sukker irriteret, og lader en hånd løbe igennem hans korte tynde hår. Hans fingre ender i hans skaldede isse, og jeg kan se at han undrer sig over, hvor alle de år mon blev af. Jeg ligger og kigger forundret på ham, imens jeg selv tænker hvilket smukt menneske han er, når han står der i sit lidt for stramme undertøj. Jeg kan se på ham, at det har været en hård dag på kontoret. Hans øjne er matte og hans hud ser træt ud. Det er tydeligt at han glæder sig til at komme ind under dynens varme, og overgive sig til søvnen.

Hans store hånd rækker ud efter mig, og jeg mærke hans varme greb som lukker sig omkring min krop. Jeg bliver løftet op, og hans matte øjne giver mig et kort blik, inden han lader tandpastaens kolde gelé lægge sig over mit hoved. Jeg får næsten lyst til at grine, over den kolde følelse, men snart mærker jeg at han fører mig ind under vandhanen. Vandet bliver tændt, og endnu en gang bliver mit hoved fyldt med en kold følelse. Denne gang føltes det dog mere ubehageligt, end noget andet.
Med en rolig bevægelse, fører han mig mod sin mund. Han presser let mine hår imod sine tænder, og begynder at føre mig rundt i cirkulære bevægelser. Jeg nyder varmen i hans fugtige grotte, og mærker nu hvordan skummet fylder hans mund. Han kigger sig dovent i spejlet, i mens han foretager sig det samme kedelige ritual, som han gør hver eneste aften og morgen. Men for mig, er det alt andet end kedeligt. Det er en betryggende følelse, men snart er det hele forbi. Han trækker mig ud af sin mund, og lukker sine læber sammen. Et øjeblik kan jeg høre at han gurgler, men jeg kan intet se. Mit hoved er dækket i skum, og det eneste jeg høre er lyden af skummet, som bliver spyttet ud og skyllet bort. Kort efter fører han mig endnu en gang ind under hanens kolde vand, og han befrier mit hoved for skummet. Han kigger en sidste gang på mig, inden han ligger mig tilbage på min plads, ved vaskens kant. Jeg kigger efter ham, som han forlader rummet for at slippe af sted til drømmeland.

Skriv kommentar

Besvarelsen Lad os Børste er publiceret 23/11-2012 18:39 af Alex Jakobsen (NebelnKind) under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 23/11-2012 18:39
Besvarelsen er på 471 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Ida Isabella Thor-rasmussen (IdaTR)
Først troede jeg vi havde med et ældre ægte par, at gøre med. Men da jeg kiggede nærmere på den, og man tænkte på titlen, gik det op for mig det var én tandbørstes synsvinkel på sin ejers brug af denne. Denne kærlighed der langt fra er gengældt fra ejer til objekt fik mig faktisk til at grine flere gange. (: Godt beskrevet!
11 år siden
11 år siden
#2 Nina Wiborg Mølgaard (Kasandra)
Hvor en sød tekst. Man kan næsten føle, hvor beundrene tandbørsten er for manden. Og jeg må indrømme, at da du beskrev bevægelserne i munden, så kunne jeg ikke gøre andet end at have lidt forkerte tanker, hvilket bare fik mig til at le.
Men det er en god beskrivelse af et kedeligt hverdags ritual, som bare skal gennemføres. Du gør det interessant, og man sidder i det første afsnit og undrer sig over, hvad genstanden monstro er, før det endelig går op for en i anden afsnit.
Fint tekst.

- Kasandra
11 år siden
11 år siden
#3 Mathiilde
Jeg synes at det en god tekst. Ikke fordi der er så meget spænding, men det er en fin beskrivelse af hvordan tandbørsten har det (hvis man kan sige det sådan?). Du har et godt, flydende sprog.
Opdagede lige et sted hvor du skal bruge 'sit' i stedet for 'hans'.

"Han sukker irriteret, og lader en hånd løbe igennem HANS korte tynde hår"- i stedet hedder det "sit." Ellers lader han sin hånd løbe igennem en andens hår.

Opdagede også lige en nutids-r-fejl:
"...og det eneste jeg høreR er lyden af skummet."

Ellers rigtig godt. Skriv gerne mere! :)
11 år siden
11 år siden
#4 Mathilde2
Hej Alex. Ligesom de andre synes jeg, at det på mange måder er en sød og fin tekst, du har fået skrevet. Du får skabt en følelse af intimitet mellem tandbørsten og manden, og selvom tonen i mine øjne ikke er gennemgående trist, læser jeg det alligevel lidt som en ulykkelig kærlighedshistorie. Særligt dette stykke synes jeg er godt:

"Jeg ligger og kigger forundret på ham, imens jeg selv tænker hvilket smukt menneske han er, når han står der i sit lidt for stramme undertøj. Jeg kan se på ham, at det har været en hård dag på kontoret. Hans øjne er matte og hans hud ser træt ud. Det er tydeligt at han glæder sig til at komme ind under dynens varme, og overgive sig til søvnen. Hans store hånd rækker ud efter mig, og jeg mærke hans varme greb som lukker sig omkring min krop. Jeg bliver løftet op, og hans matte øjne giver mig et kort blik, inden han lader tandpastaens kolde gelé lægge sig over mit hoved".

Det er fint, hvordan du bruger distancen mellem det levende menneske og det tænkende objekt - jeg kan ikke lade være med at blive lidt trist på tandbørstens vegne over dens tydelige fascination af manden, mens han på den anden side blot betragter den som et dødt objekt.

Jeg synes dog også, at din besjæling af tandbørsten indeholder plads til forbedring. Det fungerer ikke for mig, når tandbørsten får lyst til at grine, og når du skriver, at tandbørsten ligefrem "kigger". I mine øjne er udfordringen ved at skrive fra en genstands synsvinkel netop at skrive på genstandens præmisser i stedet for at forsøge at forvandle den til at menneske - altså at leve sig ind i genstanden og undgå formuleringer, der indikerer, at genstanden er i besiddelse af menneskelige kropsdele som øjne og en mund. Alt i alt synes jeg dog, at du har fået skrevet et fint bud på øvelsen, der indeholder flere gode elementer:)
11 år siden