Dynen emmer af kropsvarme. Det er altid det bedste om morgenen, at synke ind i den, og lige nappe 5 minutter mere.
Ikke fordi jeg drømmer, det gør jeg ikke.
Jeg vågner op, lidt efter lidt.
"Katja", råber du ude i køkkenet: "Er du vågen?"
Nå ja, det er jeg jo, Okay, okay, jeg får mig kæmpet ud af dynen.
Forbandet også. Jeg kan ikke tage cyklen i dag.
Kæden røg af i går. Heldigvis, da jeg skulle starte den, lige uden for Brugsen.
Men møgirreterende.
"Katja", Råber du igen, "Ja, ja", skriger jeg tilbage.
Hvor er det nu den er, den lækre røde bluse, jeg købte sidste jul?
Jeg scanner gennem de snorlige stakke i klædeskabet.
Gulvet i badeværelset er koldt, da jeg, på bare fødder, trasker henover det og ud under bruseren.
Jeg er sur, da jeg kommer ud i køkkenet, den manglende cykel, betyder at jeg kun har en halv time. .
"Husk nu, at vi skal til Jan og Jette i aften", siger du, mens jeg kommer op til overfladen, over kanten på kaffekoppen.
"Ja, ja", jeg stirrer arrigt tilbage på dig :"Hvis, det ikke kan være anderledes".
"Nej, men det kan det altså ikke", du ryster hårmanken, og tager uret på.
"Nå, men jeg er den, der er skredet", siger du.
Som du står der, smilende og rejseklar, kan jeg ikke lade være, trods alt at blive lidt opmuntret.
"Hej", siger du og kysser mig på kinden.
Jeg kysser tilbage.
Jeg hører lige radioavisen med det sædvanlige inden jeg går.
Jeg er lidt forsinket, 3 minutter efter tidsplanen, så jeg tager det lange ben foran.

Da jeg stresser rundt om hjørnet, kan jeg på lang afstand se, at der bliver kamp om, at komme med.
Jeg møver mig ind i køen, får mange blikke, og ignorerer dem, for jeg skal - skal med.

Jeg ser jeg bussen køre ud fra stoppestedet nede ved Brugsen.
Da jeg kommer ind er der en ledig plads. Den scorer jeg, mens bussen fyldes. De står helt op til chaufføren.
Jeg prøver at ignorere det, især lugten.
Hvad nu? Hvorfor kører vi ikke?
Nåh, en ny passager.
En ung mand, der ser ud, som har han været igennem en vridemaskine..
Han dingler rundt om stangen ved chaufføren.
"Du skal betale", siger hun: "Har du en pung?"
Den unge mand gennemroder lommerne, med den ledige hånd.
"Du skal betale", siger chaufføren: "ellers må du stå af ved næste stoppested". Så gasser hun bussen op, og begynder at køre.
Jeg kigger på uret, 5 minutter forsinket, øv.

BRAGET, ER ØRESØNDERRIVENDE det, kaster mig ind i centrifugen, skærer sig ind i hjernen.og river og flår mine lemmer.
Jeg flyver gennem luften ...........Hvorhen??
.