Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Lysene slukker. Mit håb slukker. Skuffelsen og ærgrelsen brænder som lava inden i mig, et udbryd er på vej. Døren er låst, her er jeg igen - alene og forladt.

Hver dag ser jeg samtlige kreditkort kører ind i maskinen, de tydelige dollartegn i ekspedientens små øjne, og væk spadsere kvinder med et smil fra øre til øre, og med en stor pose i hånden. Hver dag kommer der nye på lager, hver dag bliver de solgt. Også er der mig, jeg har lært at leve med ensomheden, som har hobet sig op i flere måneder, og har sat sine tydelige spor. Jeg har vænnet mig til tomrummet og mine egne dystre tanker.

En tidlig morgen ser jeg ekspedienten liste rundt i butikken med nogle glødende røde klistermærker, det kan ikke være sandt, tænker jeg. Hun sniger sig ind på mig, og placere nøje det væmmelige klistermærke på mig. "SALE - 25 % " stod der med klare bogstaver, og med den røde og hvide kontrast. Jeg var hermed blevet stemplet som ubrugelig.

Dagene i butikkens åbningstider føltes længere og længere. Det røde mærke var så pinefuldt, og jeg skammede mig. Utallige af kunder fandt interesse for mig, men jeg var stadig ikke god nok, ingen ville ofre deres kontanter på mig. Latter skar i mig, jeg var sikker på det var mig de grinte af.

Ind af døren kommer en kvinde, vi får øjenkontakt i samme sekund, og hun tager mig op i hånden og kigger ned i mig: "Størrelse 38, perfekt" mumler hun til sig selv. Jeg følte en lykke rus indeni, en sprudlende fornemmelse af glæde og håb, som blomstrede og dansede inden i mig. Jeg havde svært ved at klare det, jeg var så spændt og utålmodig. Hun tager mig på sine små yndige fødder, som har nylakerede negle, hvilken luksus. Hun går frem og tilbage i butikken med mig på, og kigger sig gentagne gange i det store spejl, det var den fantastiske smerte jeg havde længtes efter så længe.

Hun går op til ekspedienten, og spørger om hun må beholde mig på, ekspedienten kigger ned på mig og smiler - "Jo selvfølgelig da, det bliver 499 kr.". Lykken i mig vokser og vokser, det er næsten udholdeligt. Ud af butikken går jeg med hende, jeg nyder hvert et skridt, og de kilo der hviler på mine skuldre er vidunderlige.

Skriv kommentar

Besvarelsen I mine sko er publiceret 27/12-2012 13:30 af Christacia under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 27/12-2012 13:30
Besvarelsen er på 394 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Anne Lilleager (Lilleager)
Hej Christacia
Du har skrevet en dejlig og følelsesfuld tekst! Den er medrivende og der er mange gode ordbilleder. Jeg har ingen kritik! Ville blot tilkendegive, af jeg nød at læse din tekst!

Bedste hilsner fra
Lilleager
8 år siden
8 år siden
#2 Marie Therese
Stakkels alle de sko, jeg har kigget skævt til igennem tiden. Får næsten helt dårlig samvittighed.

Fin lille historie. Jeg er bare lidt ked af, at du nogle gange skifter til at skrive i datid.
8 år siden
8 år siden
#3 Stangholm
Hej Christacia

Meget sjov læsning om de smukke sko, der venter og venter.Kan godt lide, at jeg i starten faktisk ikke er helt sikker på, hvad det er du skriver om, hvilke øjne, der ser- det kommer jo så senere frem. Rigtig fint. MVh Stangholm
8 år siden
8 år siden
#4 Kenn Bruun
Dejlig historie.

Jeg føler skoenes glæde over at kunne tjene deres simple formål.

Bare menneskets formål var så simpelt!
8 år siden