REVIDERET UDGAVE

Hun sidder på halen. Hendes krop er stiv og øjnene ubevægelige. Sådan har hun siddet i 110 år. Er et klenodie, siger de. Hun har stået i flere forskellige hjem, så ingen kan komme og sige, at hun ikke ved noget. Hun har set det hele. Set fem generationers menneskebørn vokse op.
Sofie er en fajance hund og står på kommoden. Sin tid bruger hun på i stille stunder at mindes . I dag er en af de dage, hvor hun husker sit liv som levende hund. Billederne myldre frem:

Der går en broget strøm af mennesker og hunde rundt om søen. En hund løber ud af strømmen og knurrer. Den har set et lækkert ben. Nej ikke damens dér på bænken men den forlagte knogle, der ligger ved siden af. Damen rykker sig forskrækket et stykke væk. Som om Sofie kunne finde på at foretrække hendes tykke, ulækre ben frem for en lækker halvgnavet knogle.

Børnene elsker at klæde hende ud. Hvad hun dog ikke har oplevet af outrerede fjollerier, da hun var ung.
Der er et hundehus i haven. Derinde får hun fine strømper på, fire styks, og sin lille smukke dragt, den hun mener, hun har fået af sin kæreste Bob. Bob nægter og siger, det er børnenes påfund.
Et rigtigt hundeliv med fjollerier og kæreste er det. Vuf.

Sofie og hendes ejer går tur. Han bliver undervejs skældt ud for en hundelort, Sofie slet ikke har lavet. Hvad bilder de mennesker sig ind? Ved råberiet kommer der flere til, som også begynder at skælde ud. Hendes ejer protesterer kraftigt, nægter og vil ikke samle op. Sofie ved godt, at netop hendes lorte er de mest dyrebare af slagsen. For hver gang, hun afsætter sådan én, tager hendes ejer den op i en sort pose, imens hun ser højtideligt til. Derefter lægger han posen i en beholder, som en bil senere afhenter. Det har hun selv set. Sandsynligvis er det den postbil, der bringer varerne ud i verden og give hendes ejer en masse penge. Sofie tjener skam til det daglige brød. Det ville være ganske uhørt at samle en anden hunds hundelort op. Den er intet værd mod hendes.

Sofie knejser med hovedet, selvom ingen kan se det. Hun er mættet med minder og har indhold af format til enhvers glæde. Efter hun blev til fajance, tjener hun stadig penge. Eller gjorde. Hun fik en revne i ryggen, som mennesker engang puttede penge i. Spændingen er stor blandt hendes ejere, der snakker om, hvordan de penge, man lagde i hende for flere generationer siden, ser ud. Man har diskuteret, om man skulle slå Sofie i stykker for at se efter. Endnu har man ikke nænnet det. Sofie tar det i stiv pote. Hvis de slår hende i stykker, vil det komme til at gøre ondt. Dog har hun så endnu engang med ære tjent til sit ophold i denne verden. Og udsigten til at blive et godt skår er ikke at forklejne.