"Åh nej, jeg kommer forsendt til ceremonien."

Jeg begynder at løbe, men synes ikke at mine ben føre mig frem til mit mål. Jeg faldt og med et enkelt blik ned af mine ben, fik mig til at banede højlydt. Han havde frosset mine sko fast til gulvet.

"Jack? Jack Frost, din... din...," jeg var så sur og lettet på engang, at jeg for en kort stund ikke kunne finde de rette ord.

"Til tjeneste ædle frøken," sagde Jack Frost og dukkede op foran mig, og lige ud af den blå luft. Han bukkede ironisk for mig.

"Hvorfor skal du altid drille mig?" spurgte jeg med lidt røde kinder.

"Fordi jeg kan lide dig, du ædle konge datter," sagde han og så mig direkte ind i mine øjne. "Det er den eneste måde, jeg kan fange din opmærksomhed på, du skønne..."

Jeg tænkte ved mig, at det ikke passede. For lige da jeg så ham første gang, havde jeg være vild med ham, men det ville jeg ikke sige højt.

Jack hjalp mig op og vi gik ind i ceremoni salen, hvor kong vinter, Fru Forår og Fyrst Efterår stod og ventede. Da alle var på plads, trådte Moderjord frem af den blå luft.

"Mine kære børn. Lad ceremonien begynde," sagde hun og løftede sine arme i en gestus, mod de fire herskende årstider.

De bar alle en genstand hen til hver deres lille bord og lagde tingen der på.

Moderjord så på mig og sagde; "Indtil vider, har du boet i mit plads, nu er det på tide, at du finder din plads. Vælg."

Jeg lukkede mine øjne i og da jeg åbnede dem igen, så jeg ind i Jack Frost øjne og da viste jeg, hvor jeg høre til. Jeg gik hen til min fars bord og nejede for ham. Han tog tingen som var et diadem af ren krystal, formet som små snefnug og satte det på min hoved. Jeg vendte mig mod Jack Frost, tog fat i hans hån og sammen drog vi ud i den store hvide verden sammen, på et vindpust af kølig luft.