Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Så sidder han og trykker på mig igen, hvad mon det er i dag, skal han til at kode eller er det bare spil? Det var egentlig også på tide, han har ikke været her i lang tid og jeg var så småt begyndt at tro at han havde fundet sig en anden. Men alt er nu heller ikke som det plejer at være, han ser ældre ud! Dybe render under øjnene og de er helt blanke, som om han lige er blevet pudset. Åh ja en pudsning af skærmen, det kunne nu være rart, kunne det tænkes at man er heldig i dag?
Nej, tingene er helt sikkert ikke som de plejer. Nu løber der vand ud af hans øjne og som min mor altid har sagt, "hold dig fra vand, det giver kortslutninger"! Måden han berør mig er også helt forkert, han plejer at være meget mere målbevist. Men i dag sidder han bare og tjatter til mine taster på må og få, lidt ligesom om han ikke får strøm nok og går i stå hele tiden.
Hvad er det egentlig han laver? Billeder, han ser på billeder! Det er i grunden også lidt pudsigt. De plejer at bruge meget tid på at gemme billederne hos mig, men det er sjældent at de tager sig tid til at se på dem. Hov vent, der er jo system i de billeder han åbner! Det var godt, nu kan jeg kende ham igen, systematik det kan jeg lide. Ja ja nu ved jeg det, det er allesammen billeder af hende den anden eller billeder med dem begge to på.
Det er i grunden også længe siden jeg har set hende. Hun besøger mig ikke så tit som ham, men når hun gør falder der tit en skærm pudsning af. Nej nu rabler det for ham, ligesom jeg forstod systemet, begynder han at lave mærkelige lyde. Det er ikke ligesom de lyde han plejer at råbe ind i mikrofonen på headsettet, når han er spiller. Det er snarere en hoppende lyd, som læsehovedet i min harddisk.
Nej nej nej nu drypper han øjenvand på mit tastatur. Det er SALTVAND, er han da blevet helt vanvittig, han kunne brænde mig af eller jeg kunne begynde at korrodere. Hov hov, mit tastatur er altså ikke lavet til at ligge på. Det her er altså underligt, hvorfor prøver han at skrive med hovedet. Av av, det er er alt for hårdt det der, stop inden du brækker noget. Jeg er måske bærbar, men ikke på den måde. Aaagh, det er helt forkert det her. Godt jeg har mit batteri! Går han? Jamen det kan han da ikke! Jeg kan da ikke ligger her, jeg er kun på 17%. Jeg må hellere gå på standby.

Skriv kommentar

Besvarelsen Uorden er publiceret 22/07-2014 23:12 af Michael Aagaard under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 22/07-2014 23:12
Besvarelsen er på 460 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 karifa
Fin historie ...
9 år siden
9 år siden
#2 Anja Olsen (Maratris)
Sikke en lækker historie fuld af gode tankebilleder. *Klapper kærligt min bærbar og fjerner et fnug fra hendes skærm* Kan godt forstå den stakkel gik på standby ;)

Jeg kan kun sige, at du har klaret opgaven til stjerne og pil opad :)

Roser samt ønsket om en inspirerende sommer -

Maratris :)
9 år siden
9 år siden
#3 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hi Hi Michael det er en sjov historie du har lavet med Computer som emne, Den fik smilet frem her. :-)
Vh. Jytte
9 år siden