En violin, der elskede et barn

Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Jeg kender dine fingre. De løfter mig forsigtigt op. De stryger hen over mig, som vil du vække mig blidt ved dine rituelle kærtegn. Jeg er din og ingen andens, og når du stryger buen forsigtigt hen over mine strenge, kilder du mig, og mine toner springer frem som ud af den blå luft. Når du da roligt ligger mig til din kind, kan jeg mærke dit åndedrag og dit hjerte, der i pulsen slår næsten i takt med musikken, vi skaber.
Nogle gange er musikken sørgmodig, og jeg føler ind i mit træværks indre den sælsomme stemning, vi skaber omkring os. Andre gange er staven meget hurtig næsten agressiv, når den hidsigt rammer mig. Det gør mig ingen ting, for jeg mærker, hvordan du føler gennem mig og glædes over det, som vi kan sammen. De kan klappe, og de kan beundre, men i musikken er vi alene, og det kan jeg lide.
En dag var det dog, som om du var ekstra ked af det hele, og dine tårer ramte mig som skår i den glæde, vi ellers plejede at kunne finde sammen. Du spillede falsk, og dine voldsomme strøg gjorde mig ondt, som var det mig, du var vred på. Tilsidst kastede du mig til jorden, og jeg kom tilskade. Jeg kunne ikke lade være med at blive vred, men da du hurtigt samlede mig op igen og satte dig med mig, mens dine tårer dryppede fra dine øje, var det mig umuligt at forblive vred. Jeg var trods alt ikke gået helt i stykker, havde bare fået nogle knubs. Men du var utrøstelig, og jeg ville ønske, jeg kunne have bedt dig spille lidt, så vi kunne finde glæden sammen igen.
Men da kom han ind på dit værelse og uden et ord rakte han hånden ud mod dig. Du knugende pludseligt mig tæt ind til dig, hvilket jeg nød, men da greb han hårdt om mig og flåede mig fra dine små fingre. Jeg ved ikke, hvad han sagde, men han var vred som en musikalsk fanfare.
Alle mine fibre rakte ud efter dig, men du forsvandt så hurtigt fra mig, at det efterlod en smerte i mig, der var meget værre end mine skræmmer. Som om nogen havde revet alle mine strenge ud af deres huller.
Jeg så dig aldrig igen, selvom jeg så andre store og små mennesker. Deres musik skabte dog aldrig den musik, vi gjorde. Jeg forsøgte at finde deres fingres samhørighed med mine strenge og musik, men som tøj, der bare ikke passer, fandt jeg aldrig det, som vi havde hos nogen anden.
Nu ligger jeg et sted i mørket og hører nok aldrig mine egne toner, min stemme igen. Men kunne min stemme transcendere barrieren mellem os, ville jeg fortælle dig, hvad du og vores musik betød for mig. Jeg ville fortælle dig, hvordan vi engang var et og altid fandt glæden trods alle menneskelivets vanskeligheder, og hvordan jeg fortsat håber, du har fundet glæden i livet uden mig.

Skriv kommentar

Besvarelsen En violin, der elskede et barn er publiceret 07/07-2015 20:47 af Charlotte Hansen (Gry Marie) under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 07/07-2015 20:47
Besvarelsen er på 500 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

4 år siden
#1 Tenna Hermansen (Tenna)
Rigtig fin, sød og tragisk tekst.
4 år siden
4 år siden
#2 Anne Laurens
En trist og dyb, samt smuk tekst.
4 år siden
4 år siden
#3 Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
En meget smuk og vemodig tekst. Det er spændende at se tingene fortolket af en ikke-levende ting, som vi opfatter det. En meget sanselig fortælling, meget følelsesladet tekst. Man kan jo spekulere på, hvad barnet blev udsat for og hvad der senere skete med ham i livet. Hvilke konflikter var han udsat for og hvad blev han genstand for.
Jeg kan godt lide åbne slutninger, hvor man selv får lov at fortolke tingene frit. Jeg kan tænke over, hvad der sker med drengen. Fundere over, hvilke mennesker, han senere mødte. Og hvad skete med selve violinen, hvor endte den?
Meget smukt beskrevet. Tak for læsningen.
VH Lisa
4 år siden
4 år siden
#4 Sys Høj (Forårsglad)
Hej Charlotte
Så smukt beskrevet den eneste ene eller det man kun opleve engang og har svært ved at finde igen og at bruge musikken til og en violin i din smukke lidt triste historie til sidst det er genialt. Jeg er nok klar over det også er et tak til den person det er skrevet til og ville ønske jeg kunne få vedkommende til at læse det og ved alt om hvad det er du mener og kender selv følelsen, og hvor svært det at opleve noget, som bare er helt rigtigt. Sker ikke så tit og måske man skal tænke på man ændre sig og man kan håber ens værdier også gør og det kan hjælpe.Men minderne har man lov at have og jeg ved godt hvem jeg har det hos mig.
Tak for din med medrivende, rammende og smukke historie .
Kh Sys
4 år siden
4 år siden
#5 Sys Høj (Forårsglad)
Undskyld jeg var for hurtig til at skrive og det er jo set fra et barns verden og både godt og ondt og med at miste nogen i sit liv og ønske det bedste for det man har mistet.
God ide at læse en historie lidt flere gang før man udtaler sig :-)
MEn din historie er stadig smuk og genial (Y)
Sys
4 år siden
4 år siden
#6 Charlotte Hansen (Gry Marie)
Ved ik om I kan se det, men vil gerne takke for de rosende kommentarer:-) mvh gry
4 år siden