Ungen baksede ihærdigt med apparatet. Hvad fanden handler det her om? Fornylig gik det nærmest automatisk, som at stikke lånerkortet til bibliotekaren. Så var adgangen til hele molivitten åben. Klasse, køn og karakter helt underordnet. Onkel Olfe var daffet af. Sur og skræmt som altid. "Mugne ådsel ... " Ungen knurrede irriteret. Drejede febrilsk på de fedtede bakkelitknapper.
"Under krigen var vi limet til den lille dengse her" Onkle Olfe gurglede tilfredslunt når han talte om "det store sceneskift". På Dagen var han tilfældigt rendt ind i Gnugge. Købmandens kiksede dengse. Han kom slæbende på en ordentlig kasse. Varer vel?!? Gnugge så sært skræmt ud. Han plejede nærmest ikke at se ud overhovedet. Dejklatagtigt bløddyr. Somom kassen pludselig brændte eller gav stød, nærmest kastede dengsen den over i favnen på Olfe. "Helt uforberedt og dog nærværende nok til at gribe kassen stod jeg så dér!" Tre Hipoer slentrer om hjørnet, speeder op hen mod dem. Dengses blankpudsede stæser ind i porten. "Jeg blev sgu en kameleon i det øjeblik. Smeltede ned i stenbroen. Ind i muren. Usynlig!" Slentrede ind ad gadedøren, op til lejligheden.
Mor pulser stinkende cigaretter. Gnøfler et eller andet mod ham. Strøg ind i kosteskabet, op på loftet. "Varerne" var en kortbølge radio! Olfe kendte den fra tjansen hos Fiskefjæs. Mors duskekammerat. Fra den dag, var Olfe radiooperatør for "Ormen" Gnomen så han ikke mere.
Ungen fnyste arrigt. "Gammelt lort!" Han gav apparatet et ordentligt gok i siden. Det hjalp ikke. Et ovenpå. Ingen lyd. Mobilen snurrede i baglommen. Fuck den! Ungen kom i tanke om et trick han havde luret hos Olfe. Et eller andet på bagsiden af appartet. Noget med en strikkepind i et af hullerne. Han fandt en pind. Stak den ind. "Skrit ... skrat" Dirke op og ned. Stille og roligt. Rolig ... Rolig ... Eet klart ord ... skritskrat ... et til .. flere. Han var sikker nu. Intens koncentration. En læspende stemmen. Sprog som på gamle danske film. "Olfe. Olfe. Er det dig. Over" Ungen glodede ind i det gule lys. Gøs. I mikrofonen: "Kalder. Kalder. Det er mig, Olfe. Over" "For helvede Olfe. Gnomen her. Over." Skrat ... skrat ... "Olfe, tag dig i agt. Hævnens moment. Ormekuren destribueret. Slut" Skratskritskrat...stilhed. Mobilen snurrer igen. Igen. Igen. Hev den op af lommen. Alarmbanner på forsiden. "Beredskabsmeddelelse: KEMISKE VÅBEN i METROINSTALLATIONER. DØDE OG SMITTEDE FJERNES NÅR DEN EKSAKTE SMITTE ER IDENTIFICERET. BEVAR ROEN"