Maskiner som summer med sin metaliske klang i bagrunden. Min egen larmer ikke så meget. Da jeg i sin tid blev ansat var de meget større. Nu er de fleste blevet udskiftet. Ligesom mandskabet. Jeg er smed. Jeg har min egen dreje/fræsemaskine, CNC-styret. Jeg laver tegningerne og koder maskinen til at lave det som jeg vil have den til at lave. Det er fint nok. Men ikke nær så spændende. Der var dengang hvor man selv skulle bukke metallet, svejse det sammen og file til. Nu laver jeg tegningerne, koder maskinen og trykker på knappen. Der er to knapper. En til hver hånd. De skal trykkes ind samtidig så man ikke får fingrene i klingen og ikke står i vejen for fangarmen som kommer ud af siden når den skifter emne. Masseproduktion kalder "spidserne" det. Det skal jeg love for. 5000 omdrejninger og mellem 2 og 8 emner i minuttet. Afhængigt af hvor store emnerne er. Jeg smører den ind i mellem. Jeg kan se på termostaten hvornår den er ved at være for varm. Så hælder jeg olie på platformen og kører et test-emne.
   Det kan ske at et emne springer hvis det bliver for varmt. Så skal jeg stå skoleret og bruge tid på at rense maskinen for metalstykker. Det kan godt være farligt at stå ved siden af. Var det ikke for skærmene i siden, virker det som en lille håndgranat. Jeg har hørt om ulykker hvor folk fik kværnet deres ansigt. Det er derfor jeg har sikkerhedsbriller på.
   Det er bedst med de store emner. Specielt hvis jeg har været på "Johny's Bodega" dagen før. Så kan jeg tage det roligt. Der skal ikke skiftes så tit og ordren kan godt tage et par dage at køre.
   Den kører godt min maskine. Selvfølgelig er det ikke "rigtigt" min maskine. Men det er min plads. Det er her jeg kommer hver dag kl. 7.00 og trykker på knapperne. Det bliver ligesom ens andet hjem. Jeg har det ikke godt med at flytte over til en anden maskine. Selvom de er ens. Det er fordi jeg har mit eget lille sted her. Bag maskinen har jeg et tegnebord. Med skuffer. Den ene har jeg låst. Jeg er skide bange for at blive opdaget. Jeg har altid en lommelærke eller to liggende. Til at tage tømmermændende. Tømmermændende forsvinder som regel i morgentoget sammen med mine 4 elefanter. Det passer utroligt godt. 1 øl pr station. og så er jeg her.
   Til frokost mødes jeg altid med gutterne ovre i "hallen". "Hallen" er egentlig ikke særlig stor. Den bliver kaldt "hallen" fordi der er højt til loftet. Der er en lille trappe som vi klatrer op af. For enden af trappen er der et lille værksted. "Peters værksted". Heroppe kravler vi op og får et par pilsnere og spiser vores madpakke. Der er god udsigt over pladsen udenfor så vi skiftes til at stå vagt. Hvis en af "Spidserne" skulle komme rendende.
   Vi må ikke drikke øl eller spiritus på arbejdet. Så meget drikker vi sgu da heller ikke! Men de holder øje med os gør de. Mogens var den sidste der blev fyret. Han blev taget i omklædningsrummet. Han ville ikke åbne skabet og råbte og skreg. Til sidst klippede de låsen over og dér lå beviset. Han blev "stjerne" gjorde han. De svin! Jeg burde måske også snart holde op herude. Det er sgu ikke sjovt længere. Man må aldrig en skid. Lønnen er heller ikke noget at råbe hurra for. 93,15 kr. i timen plus tillæg. Men det får da hjulene til at køre rundt som man siger.
   Jeg skal snart ha' en bajer ka' jeg mærke. Det er godt der ikke er længe til kaffepausen. Svend står nede i hjørnet og Erling overfor. Det er nogle guttermænd de to. De er sgu ikke bange for at give en bajer når de kniber med de små jødedrenge. Vi har et kvarter til kaffepausen. Så mødes vi hos svend i hjørnet.
   Gunnar er vores afdelingsleder. Gunnar siger ikke noget til at vi tager en bajér, selv om vi ikke må. Han forstår sgu meningen med livet.
   "Bare det ikke tager overhånd," siger han og løfter pegefingeren.
   Nej, han er sgu god nok, ham Gunnar.
   Hos Svend står vi altid og fortæller hinanden om vores historier og driller hinanden. Vi har en uformel aftale om ikke at tale arbejde, med mindre det indgår i en historie. Dem er der nok af. Forleden drillede vi Jens som kommer ovre fra fløjen. Han blev skide sur og lovede os alle sammen røvfuld.
   Hvis man skal "Kittes" ind her skal man ikke være en vatpik. Det sker nogle gange at der falder en knytnæve eller to. Men hvis man sladrer står man virkelig til "bar røv". Det er kun sket én gang at en har sladret. Det var Mogens, som er fyret. Vi tog al hans tøj mens han var i bad til fyraften og klippede det i stykker.
   Det handler om at stå sammen her. Man skal ikke være en vatpik.
   Jeg skal snart have den bajer.
   Om fredagene går vi gamle gutter tit ned på "Emma's" som ligger lige om hjørnet. Somregel bliver vi hængende til de lukker. Vi tager et pot eller 2, rafler lidt og hyggesnakker. Så får vi ordnet verdenssituationen, så vi kan klare weekenden derhjemme. Hjemme hos madmor.. ja.. hun siger hun vil skilles. Jeg forstår sgu ikke hvor hun vil hen med det. Jeg plejer at sige til hende at hun skal tabe sig og melde sig til noget nyttigt. I stedet for at sidde derhjemme og vente på mig. Hun ved sgu godt hvordan det er at gå på arbejde. Hun kalder mig en vatpik og en stud. Når hun begynder på det, kalder jeg hende en so eller kælling. Men hun er sgu god nok, Mathilde. Hun siger det også mest fordi hun vil mig det bedste.
   "Lars for helvede, tag dig sammen, det skal nok gå," siger hun.
   Ja, jeg har sgu også mine dårlige dage, hvor det hele bliver for meget. Så er det rart at have noget at komme hjem til. Forleden havde hun fødselsdag. Jeg huskede for en gangs skyld at købe en buket blomster til hende. Vi giver ikke hinanden fødselsdagsgaver og julegaver. Det ræs stod vi af for lang tid siden. Det bliver bare til noget man gør. Som en rutine. Akkurat ligesom at gå på arbejde, eller at gå på toilettet. Forleden gav Mathilde mig skidebalde fordi jeg havde pisset på brættet. Hva' faen.. det kan jo ske at den smutter.
   Hun sagde:
   "Så stor er den sgu heller ikke. Tror du det er en brandsprøjte du render rundt med?"
   Det endte med at jeg lå på alle fire og gjorde lokummet rent.
   Nå, nu skal jeg have min bajer ovre hos Svend. Gad vide om de har oplevet noget spændende?..