Mørkt rugbrød 9


4 måneder, 9 dage siden 4 kommentarer Noveller

1Muld
Jeg har lyst til at · grave i muld · grave efter orm · det nye grøn · liv... [...]
Digte
2 dage, 1 time siden
6Dage
Der er dage · hvor det er nødvendigt at stå op · for sig selv · være ve... [...]
Digte
9 dage siden
2Mørkt rugbrød - Kapitel 2 fortsat
Gårdspladsen er øde, jeg stiller rygsækken, og banker på, men ing... [...]
Romaner
13 dage siden
6På bølger
Som · hud mod hud · uden dissonans · glider vi gennem nattens græs · de g... [...]
Digte
22 dage siden
5På vandet
Dagene er grønne grynede og svagt støvede · som sandet på stranden ... [...]
Digte
26 dage siden
4Langt fra
Uden at røre · helt uden · hud · griber ingen ud · nej, der er ingen · der ... [...]
Digte
1 måned siden
4Lygten
Som en lygte med hjørner · der drejer · har jeg set · små · forandringer.... [...]
Digte
1 måned, 6 dage siden
3Konsekvens
Kan du høre sangen · bag panelet · en dyb stille hvisken · der sniger s... [...]
Digte
1 måned, 9 dage siden
8Langsom
Langsom · dropper ud · falder fra i · knastørt kedeligt trakasseri · uden... [...]
Digte
1 måned, 19 dage siden
6Smukke linjer
Der er en linje · gennem sorg · en stille lyd · af · dengang alt var · ande... [...]
Digte
2 måneder, 11 dage siden
4Ræk mig mine briller
Ræk mig de dage · der bidrog · lærte og tilføjede viden og varme. · Hæl... [...]
Digte
2 måneder, 14 dage siden
3Konfronter
Jeg vil · lade være · undgå alle huller · skære mig fri · anholde mistænk... [...]
Digte
2 måneder, 17 dage siden
3Mørkt rugbrød - Kapitel 2
Nervøsitet er ingen sygdom. Måske er der en rysten i stemmen, en ... [...]
Romaner
2 måneder, 17 dage siden

Puls: 78,1

Publiceret: 18
Afgivet: 89
Modtaget: 81
Ulla Hexibru (f. 1956)
"Du var så perfekt, og jeg opførte mig frygteligt".

"Ja, du gjorde mig ked af det og meget vred", hun rejser sig og begynder at gå op mod Vesterbrogade.

Jeg følger efter, let som en lille fugl, har jeg lyst til at sidde i hendes hånd og spise af de frø hun vil give mig, men jeg er usikker, mener hun virkelig det gode, eller er det hele her bare et forsinket opgør?
   Det er underligt, jeg elsker at hun smiler, men. Ja præcis der ligger noget imellem.
   "Kom", hun griber min hånd: "Jeg skal vise dig et sted". Hun ler mens hun løber og slipper mig hurtigt igen. Jeg tror, hun ved, jeg følger med helt af mig selv. Vi når Valdemarsgade. Et stykke nede standser vi foran en stor patriciervilla. Jubilæumsasyl står der over indgangen.
   Jeg er desorienteret
   "Kom", siger hun en gang til og leder os gennem porten.

"Her i børnehaven arbejder jeg. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre".

Hun hopper ned i en af gyngerne, og sætter den i svingninger: "Hvad med dig"?

Mig hvad med mig, jeg står i en baggård, og vil ikke gynge, jeg ved heller ikke hvor meget jeg har lyst til at fortælle: "Jeg har lavet lidt af hvert".

"Hvad skete der efter hospitalet".

"Ikke noget særligt", mumler jeg. Det var dengang jeg kæmpede. Dengang alt føltes som istapper.

"Skal vi ikke gå tilbage", jeg vender om.

Jeg hører hendes skridt, hun griber mig i armen og giver den et klem: "vi må snakke mere en anden dag".

"Ja", lover jeg. Men vi må være forsigtige. Det her er en begyndelse, jeg vil se lidt mere på Hanna. Bærer vingerne, gror ordene?
   "Vi kunne ses og spise sammen næste uge", foreslår jeg: "Hos mig".

"Gerne", Hanna retter på håret, vi står foran min hoveddør.

Jeg ville ønske jeg kunne finde ud af kramme.

"Hej vi ses", Hanna løfter hånden til hilsen og sender et luftkys.

Jeg bliver stående og betragter hende til hun forsvinder om hjørnet.

Oppe i lejligheden mærker jeg hvor træt jeg er, hvor meget de sidste dage har tæret. Der er mange uafklarede spørgsmål, gårdens fremtid, arven, hvad gemmer sig i den låste kasse? Og ikke mindst hvorfor tog far sit liv, men jeg orker ikke at tænke på det lige nu.
   Jeg lægger tøjet på en stol i stuen, går ind i soveværelset og kaster mig på sengen, jeg krammer dynen hårdt og mærker tyngden, sove, bare sove det er der brug for.

Det er nat, her er natten stadig fuld af lyd og lys, men jeg ved det er nat. Jeg har pakket den hemmelige æske ud af rygsækken. Den står på spisebordet. Jeg vil ikke sige jeg har dårlig samvittighed, men som den står der og venter på at blive åbnet, mærker jeg et eller andet sted indeni en lille modstand. Med tanke på hvor lidt jeg egentlig har fået af far virker det fjollet, det er jo bare en æske.
   Jeg har en lille finersav. Jeg går ud i køkkenet og finder den i værktøjsskabet. Så saver jeg med seje bevægelser, til jeg har lavet et fint hul. Jeg stikker hånden ind og hiver en stak papir ud. En lille bunke fotos, en notesbog, en guldring, et gammelt lommeur, og et par manchetknapper.

Jeg løfter lommeuret, det er tungt i sølv med en lille kæde til. Jeg trækker det op. Det går med en rolig tikken, fars ur eller snarere farfars? Jeg griber ringen der står en dato, bryllupsdagen og mors navn. Jeg bider mig i læben, han har gemt ringen det kommer en lille smule bag på mig.

Jeg betragter de to stakke, så vælger jeg endelig stakken med fotos. Far som ung, far og mor i bryllupstøj. Flankeret at farmor og farfar.
   Mormor er der ikke. Hun blev vist uvenner med farfar. Da far og mor blev skilt begyndte vi at se mormor igen. Der er flere gamle billeder både af Louise og mig. Så skifter stakken pludselig karakter til nyere billeder.
   Som jeg langsomt vender det ene efter det andet, stiger kvalmen. Halv og helpornografiske billeder af børn i seksuelle situationer med mænd. Var far pædofil? Han har aldrig rørt mig? Men hvad med Louise? Hvorfor blev far og mor skilt? Det her er bestemt ikke noget jeg havde regnet med. Min første indskydelse er at brænde hele lortet.
   Jeg rejser mig og begynder at gå rundt i stuen i store cirkler, igen og igen ser jeg de obskøne billeder for mig. Jeg har altid tænkt at min far var ubehjælpsom i livet, at han drak for meget, at han måske endda slog mor, at det var derfor de bliv skilt.
   Men det her overgår alt.
   Jeg sætter mig ved siden af æsken og hamrer min hånd ned i den. Hvordan kunne han. Hvordan kan den slags foregå. Der er vist gode grunde til at jeg i mange år har lagt afstand til far. Hvad skal jeg gøre med det her. Fortælle det til Louise? Det tror jeg ikke, men jeg kan heller ikke bare brænde de her billeder. Jeg må på en eller anden måde få dem lagt tilbage. I skuffen i skrivebordet.
   Hvordan ved jeg ikke lige nu. Det betyder under alle omstændigheder at jeg bliver nødt til at tage tilbage til huset, overnatte, snakke noget mere med Louise. Ikke lige den plan jeg ellers har set for mig. Det passer mig dårligt. Kvalmen forfølger mig rundt i stuen. Jeg skulle for helvede ikke have taget den kasse med. Måske var det derfor far tog sit liv. Ikke på grund af druk, ikke på grund af gæld nej på grund af små piger???

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 16/12-2023 18:47 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 946 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.