Kommentar til Pia Hansens digt: "Forår år 2085"

Et flot digt med form og struktur. En fin opbygning med præsentation af temaet, naturglæden.
Så videre kontemplation og til sidst pointen: At alt er truet, og vendt til sin modsætning.

Så langt så godt. Men lad os indrømme, at det er set før. For eksempel i sangen:
"Danmark nu blunder," hvor der synges på en fæl omvendt tekst. Der er også "Vort muddermål," af Dissing.

Dog er bevarelse af natur en ædel sag, som tåler gentagelse.

Særligt skal roses den stramme form. Digte bliver ellers let lidt "anarkistiske" i formen.

Venlig hilsen
Flemmng Dalsgaard.

Virkelig skræmmende! Først traller man glad med digteren derudaf, for sikke nogle gode, genkendelige billeder. Så kommer uhyggen ellers snigende eller nærmere masende.

Et godt og vedkommende digt, men desværre også ret ubehageligt. Kontrastfyldt.

Mikala

Det må jeg sige, du har sans for at give digtet et dramatisk "pift".
Meget smukt skrevet, godt formuleret - og spændende emne at skrive om.
Det giver helt klart stof til eftertanke!

Men hvorfor er der først to vers, der handler om nutidens skov, når der kun er et vers, der handler om fremtidens?

Digte er ikke min kernekompetence. Men nu prøver jeg alligevel.

Asbest er ikke med p.

Simpelt, og ganske let forståeligt. Stram form. Jamen altså, ud over en stavefejl (så vidt jeg ved) er der jo ikke noget at sige.

Virkelig godt. Jeg kan godt lide hvordan man bliver suget ind i digtets rytme og sidder og hygger sig, tænker "ah, det var da rart vi ikke ødelagde alt". Og så, før man ved af det, læser man om et dystopia. Man har det lidt som om man blev lokket med slik og fik broccoli i stedet, men på en god måde :-)

Hej Pia.

Jeg vidste godt, det kom - det sidste vers. Du skriver jo aldrig noget uden den berømte "kant."
Jej nåede lige at komme i den rette glade forårsstemning, da pesticider og asbest og den stakkels udstoppede ugle dukkede op.
Som altid giver du en noget at tænke over.

Hilsen lizzi.

Ja jeg kan godt lide den stramme form - som holder ens følelser lidt i skak.
Og temaet - har jeg det fint med, kan ikke siges for tit!
Alt i alt synes jeg godt om det.

Skulle jeg sige noget kritisk, og det skal vi jo også ;-)

Så kunne der godt kæles lidt for rytmen især i strofe (?) nr 2.

Fint digt, synes opbygningen og dine gentagelser er skønne.
Dog foretrækker jeg digte med sanser, metaforer og andre former for billedsprog. Jeg synes dit er lidt for firkantet og for nemt at læse til min smag.
Men elsker den sidste linje med uglen. :-)

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Udviklingen er forhåbentlig allerede vendt, men om man er enig i budskabet eller ej er det jo godt. Jeg er selv stor tilhænger af at skrive med en vis kant.
Man kan vel ikke rigtigt augmentere for at det ikke skulle være godt. Jeg selv og mange andre har jo ikke kunnet lade være med at komme med en eller anden holdning til teksten indhold.

hej Pia.
det er et sødt digt om en skrammende fremtid.
mvh og smil fra Schane.

Smukt, sødt og ja, mega skræmmende.
Godt sat op, er vil med det.

-Winnie

Hej Pia. Jeg kan rigtig godt lide formen. Og emnet. Digtet fik mig til at tænke på Kina. Hvor man nu viser solopgange på storskærme, fordi der er så meget forurening at man ikke kan se himlen. Og det fik mig til at tænke på Michael Strunges digt Plasticsolen.

I 20185 er jeg 105 år- Burde digtet ikke hedde "I skoven" ?
ellers finurligt at læse

Fra nutid til fremtid, lad os håbe den bliver lysere end hvad du forudser.
Den lyder lidt trist, men forhåbentligt vi vågner op og når at sige stop, inden det for sent. Det allerede et problem. :-/

Hej Pia! skoven er dejlig med anemoner og ugler og alt det andet, som suger os ind i oplevelsen, så vi måske nærmer os vores kerne. Måske er det ikke sådan i 2085. I hvert fald ikke, hvis vi ikke besinder os, Jeg håber vi gør. vh Niels

Sjit! Flot skræmmende, nærmest apokalyptisk indsigtsfuld ubehageligt velformuleret, velskrevet indholdsmæssigt helt okay ... skriv.

.-) Knud

Hej Pia! Skovene er dejlige med deres plante- og dyreliv, og de muligheder som mennesket gives for at udfolde sig på egne betingelser - for en stund. Fremtiden ser lige nu dyster ud, hvor skovene måske udvikler sig til en losseplads med masser af dødt liv. Måske går det knapt så galt, hvis ellers fornuften får lov til at råde. Et debaterende digt, som jeg værdsætter. Vh Niels

Hej Pia :)

Det er helt ude i skoven:
En fremtidsvision fra oven!
Om hvad der sker.
Når den menneskelige grådighed.
Gør at livet ikke er mere!

D

PS: Tak for at dele.

Uhh jeg gyser ved læsningen af dette digt! Siger alt om klimakrisen. Godt digt! Hvis vi ikke gør noget - så kan dette være virkelighed i fremtiden.

Hej Pia.

Jeg valgte at gå tilbage og vælge et af dine “gamle” digte, og hold da helt op!

Det er så holdbart, så aktuelt og vigtigt.
Jeg elsker tekster og digte med noget på hjertet, og det har dit! Tusind tak for at dele dette med os

Mvh Mille.

Den vej går det, da ingen gør noget for, at det ikke skal gå den vej... menneskets største fejl, er at følge de få der rager til sig, passivt se på, at de grådigt river ned, hjerneblæst bliver de digital zombier, der går med hele deres liv i mobiler og alting smuldrer omkring dem. Godt Nytår.

Ej altså, Pia, jeg bliver helt ked af det!
Jeg elsker at komme i skoven og har boet lige ved siden af skoven det meste af mit voksne liv. Men du har ret i at pege på, hvor grelt det kan komme til at se ud, hvis vi ikke gør noget. Det er et tankevækkende digt. Jeg kender alle de dejlige ting ved skoven, du skriver om og er meget bange for, hvad vi finder i fremtiden.
Flot digt med følelse for naturens skønhed og sårbarhed.
vh Sunne

Smukt digt!
Ærgerligt naturen tit er fyldt med skrald..
Gid den var helt fri for alt det skidt, så alle kan se hvad skoven gemmer på af skønheder.
Mvh Julie Gry.